Quaade, George Joachim BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1869-12-12)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 12. December 1869.

Deres Excellence,

Jeg har havt den Ære at modtage de tvende Depescher af 8de og 9de d. M. Nr. 15 1) og 16 2), og jeg benytter Overbringeren, Commandeur Gottliebs Tilbagereise til Kjøbenhavn for at meddele Deres Excellence noget Nærmere om Indholdet af tvende Samtaler, jeg nylig har havt med den herværende franske Ambassadeur og den russiske Gesandt.

Ved et Besøg den 9de d. M. om Aftenen hos Grevinde Benedetti fandt jeg Leilighed til at gjøre Grev Benedetti den samme Meddelelse, jeg tidligere havde gjort Herr Oubril med Hensyn til det af General Fleury herfra til Petersborg bragte Rygte om den kgl. Regjerings Bedømmelse af det slesvigske Spørgsmaal. Jeg havde næppe udtalt General Fleurys Navn, før Ambassadeuren afbrød mig, sigende, at den kgl. Gesandt i Paris havde havt en lang Samtale med den franske Udenrigsminister om Sagen, og da jeg forstod, at herved meentes det specielle Punkt, jeg havde foresat mig at bruge som Indledning til hvad jeg vilde sige, dvælede jeg ikke længer herved, men gik strax over til Hovedsagen og gjentog hvad jeg, som meldt i min allerærbødigste Beretning Nr. 35, 3) nogle Dage i Forveien havde udtalt for Herr Oubril.

s. 326Jeg maa her bemærke, at naar jeg tidligere, som jeg troer, med Grund, har antaget, at Grev Benedetti nærede samme Mening, som den kgl. Regjering, om Betingelserne for en antagelig Løsning af det slesvigske Spørgsmaal, saa fandt denne Formening ingen Bestyrkelse ved nærværende Leilighed. Ambassadeuren imødegik vel ikke de af mig anførte Grunde for den kgl. Regjerings Opfattelse, men han fremhævede, at det vilde være forbundet med den største Vanskelighed, at formaae den preussiske Regjering til at opgive Territorier der havde været vandede med preussisk Blod, og tilføiede, at det var af overveiende Vigtighed at tilveiebringe en Løsning af det omhandlede Spørgsmaal, fordi dette, saalænge det henstod uafgjort, var en stadig Fare for den europæiske Fred. Her afbrødes Samtalen, og jeg fik saaledes ikke Leilighed til at fortsætte, ligesom jeg ogsaa forhindredes i at gjøre Grev Benedetti den Meddelelse, jeg havde forberedt for ham i Anledning af Depeschen Nr. 14 1).

Til hvad jeg under 9de d. M. har meddelt om den Samtale, jeg den 7de næstforhen havde havt med Herr Oubril, skal jeg endnu tilføie, at bemeldte Gesandt vel erkjender den store Vigtighed for Danmark, nærmest for Jyllands Skyld, af at Danmark erholder en overveiende Deel af den danske Befolkning i Slesvig tilbage, men han bedømmer Spørgsmaalet dog ikke fra det reent nationale Standpunkt, idet han mener, at Tilbagegivelsen af Als og Sundeved ikke vilde være fornøden til i det Væsentlige at fjerne al Anledning til Strid mellem de tvende Naboregjeringer og al Agitation mellem Befolkningerne, samt antager, at Danmarks Fornødenheder vilde være tilfredsstillede ved at en saadan Deel af Slesvig erholdtes tilbage, at der herved kunde dannes en Bom mod Tydskhedens Fremtrængen mod Nord. Dog anseer han ved Siden heraf det slesvigske Spørgsmaal, ifølge den Betydning han tillægger det for Danmarks fremtidige s. 327Existents, ikke for et dansk Spørgsmaal alene, men for et internationalt Spørgsmaal.

Quaade.

Depeche Nr. 36, modtaget 27. December 1869.