Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1869-12-14)

Udenrigsminister Grev Frijs til Direktør P. Vedel.
Kjøbenhavn, 14. December 1869.

Kjære Vedel! Da jeg tænker imorgen tidlig at tage ud til Fredensborg kunde jeg medtage alle Depecherne, som De samlede sammen igaar; da jeg ikke har kunnet sove inat ere de Moltkeske Depecher gaaede mig rundt i Hovedet og jeg nægter ikke at jeg foruroliges af den Sidste, hvorefter en fuldkommen falsk Opfattelse af den danske Regjerings Anskuelse s. 331 fastslaaes eller idetmindste ikke modsiges, idet vi da vi blev forespurgt under den slesvigske Adressesags Begyndelse yttrede, 1) at det forekom os et dristigt Forsøg under de stedfindende Forhold at foretage en Indsamling af Underskrifter, der let kunde føre til et mindre godt Resultat end de foregaaende Afstemninger i Sagen 2) at vi maatte beklage som upolitisk en Drager til Wien; de Yttringer, der ere faldne fra Latour d’Auvergnes Side om vor Medvirkning eller dennes Ikketilstedeværelse, forekomme mig næsten meningsløse. — Ved at gjennemtænke Quaades 3 Breve forekommer det mig endvidere klart, forsaavidt han opfatter klart og correct, hvorom jeg ikke tvivler, at der er langt større Action i dette Spørgsmaal end oprindelig antaget, og saavel Oubril som Loftus ere enige om at vi ikke kunne gjøre os Haab om Als og Sundeved, og hvad Benedetti og L. d’A. udtale synes ikke paa nogen Maade istand til at berolige os, saa at der kan være megen chance for at vi kunne meget snart staae ved den endelige Decision med Hensyn til de af os paapegede 2 Alternativer i Moltkes Brev. De veed at Moltke ligefra 1865 altid har talt for, at Noget var bedre end Intet; — dette kunde synes i Almindelighed at være rigtigt, men De veed, at jeg ligefra Begyndelsen har havt en anden Opfattelse og jeg er overbeviist om at denne med hvert Aars Udvikling siden 65 er traadt klarere og besterntere frem: at det Antal, som har kundgjort sig ved tidligere Afstemninger og nu sidst ved Adressen er en saaledes sammenarbeidet, jeg turde næsten sige, ved Aarenes Lidelser sammenvoxet Deel, at det vil blive barbarisk at skjære den over; de Langtfrastaaende kunne med Rolighed tale og tænke om Amputationen, men det kan ikke være Tilfældet med os, som ere Kjød og Blod af samme Stamme, og der bliver her ikke alene Spørgsmaal om, hvad der gavner den tilbageblevne Stat meest men og- saa hvad der er forsvarligt ligeoverfor Slesvigerne; jeg troer ikke, der kan være 2 Meninger om at Als er den troeste og paalideligste Deel. — Jeg kan godt forstaae, at der kan være s. 332 forskjellig Opfattelse med Hensyn til Valg, men jeg nærer en fast Overbeviisning om, at Ulykkerne ved at modtage det overskaarne Barn i sine Følger vil saavel for Moderlandet som for dem paa hvilke Amputationen foretages endnu komme til at overgaae, hvad der bibragtes os af Ondt ved Freden af October 1864. Her laae som tvingende Nødvendighed Sablen, nu kunne vi ved at nægte høste diplomatisk Misnøie af de Magter, som med største Ligegyldighed saae paa, at vi forblødte os i 64 og som egentlig nu kun benytte os for at give sig et falsk Skin af Vigtighed, idet de tilsyneladende faae Ret, men i Virkeligheden kun bidrage til at forøge Preussens og Tydsklands Magt, idet de frembringe en ny Kilde til Misforstaaelse imellem Tydsk og Dansk. Fuldkommen enig er jeg med Dem, at skulde Resultatet blive at Danmark nødtes til at modtage hiin lumske og falske Gave, da havde det været langt at foretrække at forsøge paa at modtage en slig Gave for 2 Aar siden af vor Fjendes Haand.

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpopirer.