Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: Carl Ernst Johan Bülow (1869-12-29)

General Bülow, Gesandt i London, til Udenrigsminister Grev Frijs.
London, 29. December 1869.

Deres Excellence,

Da jeg modtog Deres Excellence’s confidentielle Note af 11. ds., Nr. 4, 2 ) havde jeg, som vil sees af min Depeche Nr. 36 af 10. ds. 3 ) alt havt en Samtale med Lord Clarendon for efter s. 340 given Instrux at oplyse de factiske Forhold ved Valgene i Nord-Slesvig, i Modsætning til de derom givne forvanskede Fremstillinger i Norddeutsche Allgem. Zeitung. — Jeg troede derfor helst at burde afvente en ny Anledning til Samtale med Lord Clarendon, for da at meddele ham de af Deres Excellence paany fremhævede Momenter for at bedømme den kongelige Regjerings Anskuelser og Stilling. — Efter et Par Gange forgjæves at have søgt Ministeren fandt jeg imidlertid igaar Leiligheden atter at henlede hans Opmærksomhed paa Sagen i den mig opgivne Udstrækning og Retning.

22*

For at sikkre mig en rigtig og muligst blivende Virkning af min Forklaring havde jeg noteret mig en fransk Oversættelse af Hvad tilsigtedes at meddele, hvilken jeg forelæste og Resultatet var et synligt, gunstigt Indtryk, der først fandt Ord i Lord Clarendon’s Anmodning til mig at bringe Deres Excellence hans Tak for det deri til ham selv og den engelske Regjering bevidnede tillidsfulde Hensyn, der forsaavidt, sagde han, ogsaa var fortjent, idet vor gode Sag altid kunde være vis paa her at finde den oprigtigste Interesse og Sympathi, om end desværre Situationen [ikke] tillod at bevise det i Gjerning. Greven yttrede omtrent:

»La Prusse sent tellement la force de sa position et elle [est] si hautaine dans son succès, qu’elle ne fera jamais bon accueil à nos observations amicales; quand nous ne sommes préparés à subir les conséquences, une réponse grossière ou une guerre, nous ne pouvons nous mêler de cette triste affaire. «

Paa min Bemærkning, at man vanskeligen forstod, at det mægtige Preussen vil sætte Tilliden til dets givne Ord paa Spil for en Tilvæxt, der ei kan have overveiende sand Betydning for dets Magt eller Stilling, svarede Lord Clarendon: »Oui! vous avez bien raison, on ne peut se l’expliquer que par ce que nous enseigne l’expérience, qu’il devient toujours très difficile de se séparer de ce qu’une fois on a en sa possession, c’est plus tendant de garder que de rendre — surtout s. 341 souvent, ce qu’on a volé. — Je crains que le Roi de Prusse se trouve dans cette position.«

Da jeg fremhævede det af Deres Excellence udtalte Haab, at vore mægtige Venner, især England, hvor og saa ofte Leiligheden tilbyder sig, ville bruge deres Indflydelse til Gunst for vore berettigede Forventninger, svaredes:

»Certainement nous voudrions bien vous être utile[s], mais, comme je vous dis, nous ne pouvons nous exposer à accepter en silence un rebut. — Mais pourquoi ne s’adresse pas votre gouvernement à la Russie? Les sentiments d’amitié échangés entre l’Empereur et le Roi de Prusse font preuve de relations si intimes et amicales qu’on doit présumer que ce dernier accepterait et écouterait de l’Empereur ce qu’il refuserait à nous autres.«

Paa min Henviisning til at M. Stratchey’s Forespørgsel vel turde ansees for et Beviis for den engelske Regjerings uforandrede Interesse for vor Sag som for vedvarende Sympathie for den nordslesvigske, dansksindede Befolkning, svarede Milord: »Oui nos sympathies sont toujours pour vous, aussi je n’ai nullement douté des vues de votre gouvernement, seulement comme les articles en question, dans les journaux allemands, puissent faire croire à l’un ou l’autre que vraiment la position de votre gouvernement comme l’esprit des habitans du Nord-Slesvic auraient changé, j’ai désiré d’avoir de nouvelles informations par M. Stratchey, une confirmation de ce que je supposais bien, que votre patience ne signifie nullement l’abandon de vos espérances. — Je ne [ɔ: n’ai] pas instruit M. Stratchey de s’adresser au Cte de Frijs lui-même, mais je comprends que, pour être bien renseigné, il a préféré de puiser ses informations de la meilleure source. — Ma question n’a pas été provoquée par quelque fait spécial mais seulement parceque les articles en question menai[en]t mon attention de nouveau à l’affaire et parceque, en cas échéant, je désirais être renseigné au mieux. «

s. 342 Deres Excellence vil vistnok af dette Referat, i Forening med den spontane Forespørgsel til M. Stratchey, tildeels faae det samme Indtryk, som jeg umiddelbart modtog, nemlig at der maa være foregaaet Noget, eller at der maa formodes at være Noget i den politiske Atmosphære, som paa eengang har vakt den engelske Udenrigsminister af den Passivitet, hvori man her hidtil helst lod vor Sag begraves.

Det er vist nok, at Lord Clarendon tog sig vel ivare for at love Noget, som kunde ligne sand soutien, eller for at give Udsigt til meer end passiv og gold Interesse; men, medens der her endnu for ganske kort Tid siden (10. dennes) kun koldt bevidnedes gode Følelser, saa tager Interessen nu Initiativet for at faae correct Underretning og Lord Clarendon’s Ord til mig indeholde saa varme, indgaaende Følelser for vor Sag og ligesaa skarp Dadel over den Forurettende, at man kun kan antage, at en ydre ny Impuls har fremkaldt dette nye Liv.

Hvad endmeer har gjort mig Lord Clarendon’s opvaagnede Interesse for vor Sag paafaldende er, at Dagen forinden min Samtale med Lord Clarendon spurgte mig min belgiske Collega, om Noget var forefaldet i vor Sag, da hans Efterretninger tydede paa at man atter begyndte at beskjæftige sig dermed. Mit Svar var dengang temmelig benægtende, i Overeensstemmelse med den Opfattelse, jeg da maatte have, hvorpaa han yttrede: »alors probablement ce n’en est rien; on m’en écrivait de Bruxelles dans une lettre privée et croit être bien informé; mais, comme vous n’en savez rien, ce doit être un canard, avec la meilleure volonté on vous les envoie quelquefois.«

Efter min Samtale med Lord Clarendon søgte jeg atter Baron Beaulieu og meddeelte ham Resultatet forsaavidt det kunde have Interesse for at sammenstille det med hans Referent. Baron Beaulieu yttrede da, at hans Meddeler vel var en aldeles privat Correspondent, men som altid øste sin Kundskab fra Cabinettet og sjeldent tog Feil. — Correspondenten s. 343 havde meldt ham at de i Aviserne omtalte Instructioner til General Fleury vare correcte og virkeligen om- fattede at vinde Kaiseren af Rusland for en Medvirkning til Pression i Berlin for at faae den slesvigske Vanskelighed løst. Generalen skulde ei være bemyndiget officielt, heller ei til officielle Skridt, men kun bestemt til at tale fra Kaiser til Kaiser.

Jeg søgte derefter den franske Ambassadeur Marquis de Lavalette for maaskee der at faae nogen ledende Oplysning. Han var aaben og dog boutonné. Han omtalte Rygtet om General Fleury’s Mission uden dog at oplyse nærmere di- rekte. — Han benægtede ikke Muligheden af specielle kaiserlige Instructioner, idet han kun fremhævede Usandsynlig- heden at Prinds Latour med sin afgjort snare Fratrædelse for Øie skulde tage fat paa et saa vanskeligt og delicat Spørgsmaal. — Hans egen /: Lavalettes :/ Anskuelse havde i sin Tid altid været, at Frankrig ikke burde blande sig i den Sag saalænge man ei var tilsinds og forberedt paa at føre den til til- fredsstillende Ende. — Nu da en Ministerforandring var Da- gens Spørgsmaal og da han endnu ikke kjendte det even- tuelle nye Ministeriums Program, saa turde han ikke udtale sig nærmere, hverken om Regjeringens Politik, eller om sine egne Anskuelser. —

Hermed slutter Referatet om de Oplysninger jeg her har kunnet erholde og de Indtryk, jeg har modtaget. Det giver ikke noget bestemt og klart Billed og vil maaskee endog vise sig at have været af kun forbigaaende Betydning; men da det dog ogsaa muligen tillader at spinde Traaden videre og bringe noget Lys over Situationen, saa har jeg troet at burde yttre mig saa omstændeligt.

J. Bülow.

Depeche Nr. 40, modtaget 3. Januar 1870.