Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1870-01-05)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 5. Januar 1870.

Kjære Quaade! . . . Med en vis Bedrøvelse har jeg idag seet Dødsanmeldelsen af gamle Reventlow-Criminil, da han var en smuk Repræsentant for den Tid imellem 1815 — til 1848, der udmærkede sig ved sine Mænds store Dannelse og Urbanitas; personlig har jeg kun kjendt ham fra og i Selskabslivet, men jeg har en instinctmæssig Følelse af, at det Skifte der fandt Sted af Krabbe til Reventlow ikke var heldig, og jeg bilder mig ind at Reventlows Virksomhed efter s. 345 1848 ikke var heldbringende, thi han var ikke i Besiddelse af den tilstrækkelige Djærvhed og Ungdom for at gjenindføre efter Tilbageleveringen af Hertugdømmerne en rigtig kraftig Ordenstilstand, der fremkaldte Frygt og Agtelse hos de Gjenstridige; hertil vilde have været fornøden at finde yngre og paalideligere Kræfter, men det er vel muligt at denne Fordring var vanskelig at see fyldestgjort. Det vilde være mig interessant engang ved Leilighed at erfare Deres Bedømmelse af Manden ikke alene som Person men ogsaa som Politiker, da De jo maa have tjent i ikke saa faa Aar under ham. 1 ) — Han var efter min Smag en ganske anderledes behagelig og fiin Mand end Broderen, men det er nok muligt at der var mere Aabenhed ved Broderen. — Efter Aviserne saavelsom af Deres Meddelelser synes det som om Grev Bismarck vil personlig lede det Nordtydske Forbunds Anliggender, og De vil saaledes vel i den allerførste Tid komme til at samtale personlig med ham, og hvorvel vore Forhaabninger om at see den slesvigske Sag atter gjort til Gjenstand for Behandling og Forhandling ikke kunne efter de sidste Aars Erfaring være lyse, saa er det klart paa den anden Side for mig at Troen paa en Overeenskomst, hidført fordi begge Parter have en Interesse i at klare dette Spørgsmaal aldeles uafhængig af Andre, aldrig maa opgives. Dette, hvilket jeg saa tidt i mine mundlige som skriftlige Udgydelser til Dem har gjentaget, at en Overeenskomst med Tydskland om at retrocedere hvad der er og vil være dansk vil være stærkere og mere vedvarende end nogensomhelst Alliancetractat og naar den kunde erholdes uden Nogensomhelst fremmed Mægling eller jeg vilde næsten sige uden Nogens Vidende forinden den var fuldbyrdet, vilde være at foretrække endog for en almindelig anerkjendt Neutralitet som Belgiens, kan jeg i det nye Aar kun gjentage, og om end s. 346 Haabet om at kunne gribe dette Eldorado ikke kan være stort efter hvad vi indtil Dato have oplevet, saa vil jeg dog ikke opgive Troen herpaa, men det er selvfølgeligt, at ved fremmed Mægling naae vi aldrig saa vidt, thi det er en Quæstion om vedkommende saakaldte Neutrale virkelig ønske en saadan Udsoning, og virkelig god Forstaaelse imellem Danmark og Tydskland, ialfald ere der Nogle som ikke ret have aabne Øine for en slig Tilstand. —

Det skulde være underligt om ogsaa denne Rigsdag skulde hengaae uden nogen politisk (ɔ: ydre) Interpellation, og hvorvel jeg ikke kan see at dette kunde føre til Noget idet jeg rimeligviis ikke vilde indlade mig paa at give nogen For- klaring, saa er det dog tvivlsomt hvorvidt det ikke er nød- vendigt for Rigsdagen at tilkjendegive en slig Interesse for de ydre offentlige Anliggender. . . .

C. E. Frijs.