Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: Christian Frederik Falbe (1870-02-11)

Kammerherre Falbe, Gesandt i Wien, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Fortrolig.
Wien, 11. Februar 1870.

Herr Greve,

Grev Paar har efter sin Ankomst til Dresden indberettet, at Deres Excellence under en af Deres sidste Samtaler med ham før hans Afreise, havde yttret Ønske om, at den keiserlige Regjering maatte finde Anledning til, at bringe Udførelsen af Prager-Fredens Art. V paany paa Bane i Berlin. Efter hvad Baron Aldenburg igaar meddeelte mig i Fortrolighed, havde Grev Beust i Anledning heraf discuteret Sagen med ham, og han spurgte, om jeg senest havde modtaget nogen Instrux i saa Henseende. Jeg gav et benægtende Svar, og bad Baron Aldenburg sige mig, fra hvilket Synspunkt Sagen var bleven betragtet af Rigskantsleren ved denne Leilighed. Han sagde mig, at Grev Beust var gaaet ud fra den Anskuelse, at da det sidste fra den østerrigske Regjerings Side paatænkte spontane Skridt var blevet standset paa Grund af Kammerherre Quaades Anmodning til Grev Wimpffen, og der ikke siden den Tid var stillet noget direkte Forlangende fra den kongelige Regjerings Side, havde man ladet den nordslesvigske Sag hvile. Hvad Betimeligheden angik, for Øieblikket at bringe den paa Bane, saa kunde han ikke skjule for sig selv, deels at Rigets indre Forhold krævede, at man undgik enhver Anledning, til at paadrage sig en fremmed Magts Uvillie, deels at det taalelige Forhold, man senest med saa megen Møie havde tilveiebragt overfor det preussiske Hof og Cabinet, vilde løbe Fare for et nyt Afbræk. Disse Betragtninger vil Kantsleren, saavidt jeg kunde mærke, gjøre gjældende i de Instruxer, han agter at medgive Baron Eder, som nyligt er ankommen hertil, og som i Løbet af Maaneden vil begive sig til Kiøbenhavn.

Man kan vistnok ikke Andet end anerkjende Vægten af Rigskantslerens Grunde til, ikke nu uden nogen ydre eller s. 359 nær Anledning at bringe den nordslesvigske Sag paa Bane i Berlin. Grev Bismarck vilde sikkert ansee en Henvendelse i saa Henseende som Tegn paa, at Grev Beust ønskede atbryde den nærværende diplomatiske Fredsslutning, der er bleven beseglet ved Erkehertug Carl Ludvigs Besøg ved det preussiske Hof, og ved en markeret Forekommenhed fra Grev Bismarcks Side i hans Samtaler med Grev Wimpffen, hvis Beretninger herom have givet Grev Beust megen Til- fredsstillelse. Forsaavidt der fra anden Side gjøres fortrolige og venskabelige Forestillinger i Berlin i vor Faveur, turde efter min ærbødigste Mening en Indblanding fra Grev Beusts Side snarere virke forstyrrende, end den vilde bidrage til at hine føre til nogetsomhelst Resultat. Saa tungt det er, at maatte finde sig i en videre Udsættelse af den endelige Afgjørelse, bør vistnok snarest det Tidspunkt oppebies, for at gjøre Demarcher her, hvor den keiserlige Regjering maatte være istand og villig til, at gjøre sine Forestillinger til den preussiske Regjering med fuld Alvor og Kraft.

C. Falbe.

Depeche Nr. 6, modtaget 16. Februar 1810.