Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: Wulff Heinrich Bernhard Scheel-Plessen (1870-03-08)

Grev W. Scheel-Plessen, Gesandt i Stockholm, til Direktør P. Vedel.
Stockholm, 8. Marts 1870.

Høistærede Herr Geheime-Legationsraad,

. . . Med Hensyn til Herr Geffroy’s Artikel tilstaaer jeg at den her har gjordt meget mindre Opsigt end man ellers skulde have troet. 1 ) Hvis det danske Dagbladets første Artikel ikke havde henledet Opmærksomheden derpaa, er det uvist, s. 385 om den vilde have været bleven omtalt i de svenske Aviser. At enkelte Mænd, der alvorlig beskjæftige dem med Politik ikke vilde have forbiseet Herr Geffroy’s Artikel er saare naturligt. Men det har været mindre dens Indhold der tiltrak sig disse Mænds Opmærksomhed, end Spørgsmaalet, hvorfra Forfatteren maatte have kunnet erholde Gjenparter af de af ham offentliggjordte hemmelige Breve, og hvilket kunde antages at være Øjemedet med disses Offentliggjørelse. Man begriber ikke hvem den Person skulde være, der nu kunde have et Interesse i at bekjendtgjøre Documenter betræffende en Sag, der bedst burde overleveres til Forglemmelsen, deels fordi den ikke har havt noget praktisk Resultat, deels fordi den gjør megen liden Ære alle dem, der have havt at gjøre derved. Nogle mene at Geffroy har bekjendtgjordt Brevene for saasom mange andre Franskmænd ved forskjellige Leiligheder har gjordt, at udøve et Slags Pression paa Preussen, andre mene at Geffroy blot af Forfatterforfænglighed har bekjendtgjordt disse Breve, for at bevise, at han er vel underrettet selv om de hemmeligste Sager; endnu andre har yttret sig derfor: Gud veed om ikke den preussiske Regjering selv har bidraget Sit til at disse Breve har seet Lyset, for derpaa under visse Eventualiteter at kunne bygge et Argument imod Artikel V’s Udførelse; endnu andre give at forstaae at mueligens en høi Person her vilde faire une niche en endnu høire staaende. Dog bør jeg for mit Vedkommende tilføje at jeg blot for Fuldstændighedens Skyld har omnævnt de to sidste Meningsyttringer.

Med Hensyn til Spørgsmaalet hvorledes de omtalte hemmelige Breve ere komne i Herr Geffroy’s Besiddelse er Man her af en forskjellig Anskuelse. Nogle antage at de ere blevne meddeelt af Danske, blandt hvilke nævnes Dr. Rosenberg eller Candidat Hansen andre derimod pege hen paa Dr. Sohlmann og Herr von Quanten. Hvis Monrad’s Brev om den oscillere[n]de Arvefølge ikke fandtes i Samlingen, skulde jeg gjerne ville have, at Indiscretionen er bleven begaaet s. 386 fra dansk Side, da det vel er kjendt at flere danske Mænd har havt Tilfælde til at gjøre sig bekjendt med de Breve, hvis Bærer Herr von Quanten var og efter Sigende endogsaa førend de ere blevne overleverede til de respective Adressater. Men Monrad’s Brev har seet Lyset først efter Herr von Quanten’s Hjemkomst hertil; hvis derfor som De siger Monrad selv ikke har meddeelt samme, bør Meddelelsen være skeet herfra; og den kan meget let være skeet naar man betænker at denne Gang Herr v. Quanten havde endnu Hans Majestæt’s Øre, og veed, hvor uforsigtigt [man] paa Slottet omgaaes selv med de allervigtigste og hemmeligste Skriftstykker. At Kong Carl skulde have bebreidet danske Herrer for den begaaede Indiscretion betvivler jeg desto mere, som jeg antager at hele Sagen er saa temmelig ligegyldig. At Geffroy kort efter hans Ophold her allerede i Augusti Maaned forledet Aar har været i Besiddelse af Brevene er en Kjendsgjerning.

25

Hvor lidt Artikeln er bleven paaagtet her, bevises blandt Andet deraf at Greve Posse, da jeg nylig talede med ham derom, ikke kjendte den.

W. Scheél-Plessen.

P. Vedels Privatpapirer.