Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Andersen Krüger FRA: Carl Steen Andersen Bille (1870-04-20)

Redaktør C. S. A. Bille til Rigsdagsmand H. A. Krüger.
»Dagbladet«s Redaction Kjøbenhavn, 20. April 1870.

Kjære Ven!

Idag Kl. 11 holdtes hos Lehmann det omtalte Møde. Jeg oplæste Deres Skrivelse, og derpaa drøftedes Sagen. Alle vare enige om at erkjende og paaskjønne Deres Optræden i Berlin, og man billigede ganske Deres Beslutning om fremdeles at holde ud der, deels i Nordtydske Rigsdag og deels i Toldparlamentet. Ligeledes deelte vi Alle den samme Følelse med Hensyn til den Aand, som gaaer igjennem Deres Skrivelse, og den paa een Gang sikkre og beskedne Opfattelse, som fremtræder i den. Om man end ikke just vilde ansee det for det »sidste Skridt«, som kunde gjøres, at De gik til Paris, og om man end meget mindre vilde ansee Spillet for ude, hvis Deres Reise dertil ikke skulde strax føre til det forønskede Resultat, saa tiltraadte man dog Deres Mening om det særdeles Vigtige og Betydningsfulde i dette Skridt og samstemmede med Dem deri, at det ikke burde gjøres iblinde eller voves paa en Tid, hvor der ikke med nogen Rimelighed lod sig vente et Udbytte. Med andre Ord: det er af særdeles stor Betydning at vælge det rette Tidspunkt, ikke at forsømme det, men heller ikke at foregribe det. Nu stiller det sig jo for Øieblikket saaledes, at det er saagodtsom umuligt at forudsee, hvorledes Tingene ville stille sig i Frankrig efter den 8de Mai; før denne Dag vil der ikke være Interesse for noget Andet end Plebiscitet, og efter samme vil Spørgsmaalet være, hvorledes Ministeriet rekonstrueres, og navnlig hvem der bliver Udenrigsminister. Indtil dette vides, lader der sig Intet sige med Sikkerhed om Hensigtsmæssigheden s. 426 af, at De nu foretager det vigtige Skridt, og dette Spørgsmaal bør saaledes staae hen uafgjort, indtil Forudsætningerne for dets Besvarelse ere tilstede.

M. H. t. de svævende eller staaende Underhandlinger fremhævede Flere de Vanskeligheder og Farer, som det kunde have for Danmark at afbryde dem, medens Andre ansaae det med Dem for endnu langt farligere at lade dem svæve fremdeles i Luften som hidtil. Det erkjendtes imidlertid, at det nuværende Tidspunkt, da Ministeriet Frijs er i en Art Opløsningstilstand, vilde være særlig uskikket til offenlige Skridt i Rigsdagen, og at der i det Høieste kunde være Tale om at virke ved private Forestillinger paa Frijs. De iblandt os — og det er meget Faa — som staae Frijs nær nok til at kunne indvirke paa ham, ville ogsaa gjøre dette. Men forøvrigt har jeg, udenfor den hos Lehmann samlede Kreds, søgt at virke i den af os begge billigede Retning, idet jeg efter Deres Ønske har søgt David igjen og for ham fremsat den i mit forrige Brev løst antydede Idee om, at Frijs, hvis han gaaer af, bør forinden tilbagekalde den Quaade i sin Tid givne Fuldmagt til at underhandle. Han lovede at bringe den videre til Vedkommende. Forresten finder jeg, at vi Alle nu bør tale, som om de private Samtaler vare heelt tilende, som om dette var et tilbagelagt Stadium, kort sagt skyde stedse nye Huller i Skjærmbrættet, hvis Ministeriet ikke selv tager det reent bort.

Bille.

H. A. Krügers Privatarkiv. R. A.