Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1870-05-05)

Udenrigsminister Grev Frijs til Direktør P. Vedel.
Kjøbenhavn, 5. Mai 1870.

Kjære Vedel! Da jeg idag atter skal i Rigsdagen, ... vil jeg hverken kunne see Ministrene ei heller møde i Udenrigsministeriet. Jeg har ved Udkastet til Proclamationen 1 ) sat Klamme om et »Ogsaa« som forekommer mig unødvendigt og ved det sidste Stykke i andet Membrum, fordi det løber mig koldt ned af Ryggen ved atter at skulle tale om en lysere Fremtid. De veed at jeg ikke betragtede den vestindiske Sag som en afgjørende Sag, men jeg tillagde den en stor Betydning som angivende ligeoverfor Yderverdenen Begyndelsen til en Medgangens Tid, thi det er efter de forskjellige Udtalelser der daglig falde til mig fra Frankrigs og Englands Gesandter klart at selv disse ikke lægge stor Vægt paa deres vestindiske Colonier, og vi vilde saaledes være slupne af med dem i rette Tid, — det følger af sig selv at Kongens Betragtning ved Udstedelsen af denne Proclamation ikke kan være fri og livlig, men jeg har Følelsen af at ved at henpege til en lysere Fremtid, som jeg haaber Vorherre maa skjænke, vil den faae et endnu melancholskere Præg, end der følger af Forholdenes Natur. —

Hvis De vilde lade den reenskrive ønskede jeg gjerne imorgen at tilstille Kongen et Exemplar. Tak ret hjerteligt s. 436 for Deres Anstrængelser, jeg er som aandelig mørbanket ved den Alsidighed, som jeg opfordres til at udvikle, men som mine Kræfter ikke slaae til [til], hvorfor det kommer til at mangle paa den rette og rolige Ledelse.

28*

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer.