Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Peter August Frederik Stoud Vedel (1870-06-21)

Udenrigsministerens Meddelelser i Ministerraadet 21. og 28. Juni 1870.
21. Juni 1870.

Den Meddelelse, som Telegrafen for nogen Tid siden bragte, at nemlig en »ikke directe interesseret« Magt skulde have opfordret den danske Regering til at bringe det slesvigske Spørgsmaal frem, men at denne skulde have afslaaet at følge denne Opfordring, er aldeles ubegrundet, da ingen saadan Henvendelse her er skeet. Jeg har underrettet de danske Gesandtskaber herom men anseet det for rigtigst s. 460 ikke officielt at dementere et Rygte, der i ingen af sine to Dele forekommer mig at være skadeligt.

Ligesaa lidet begrundet synes Efterretningen at være om at det slesvigske Spørgsmaal skulde have været bragt paa Bane under Sammenkomsten i Ems mellem Keiseren af Rusland og Kongen af Preussen. 1 ) Idetmindste have de danske Gesandtskaber Intet meddeelt der kunde bestyrke et i og for sig saa lidet sandsynligt Rygte. Hvis overhovedet alvorligere Sager have været omhandlet i denne Sammenkomst anderledes end ganske overfladiskt og forbigaaende, er det rimeligst at det kan have været Spørgsmaalet om Hessen-Darmstadts Tiltrædelse til det nordtydske Forbund, hvis iøvrigt den preussiske Regering for Tiden alvorligt tænker paa dette i og for sig saa lidet vigtige Skridt fremad. Efter Kmh. Quaades Opfatning synes dette og lignende mere demonstrative end praktiske Skridt snarere at være opgivne af Grev Bismark.

Efter at Hertugen af Gramont har tiltraadt Udenrigsministerposten i Paris, har Grev Moltke søgt at forvisse sig om hans Standpunkt med Hensyn til det slesv. Spørgsmaal. Gramont udtalte uforbeholdent at Frankrig for Tiden Intet kunde udrette i Sagen, men at den Tid kunde komme da det vilde stemme med Frankrigs Interesse at optage det. Langtfra for Tiden altsaa at love at virke for en Løsning, vilde det franske Cabinet rimeligvis end ikke ansee det for en Fordeel om dette Spørgsmaal løstes nu ved en Overenskomst mellem Danmark og Preussen, selv om dette kunde skee paa en for os tilfredsstillende Maade, thi derved vilde Frankrig miste et eventuelt Angrebsvaaben mod Preussen. Iøvrigt erkjendte Gramont at de europæiske Forhold maatte forandre sig, før Frankrig kunde tænke paa at optræde truende: enten maatte man være vis paa Ruslands Alliance eller idetmindste s. 461 ufravigelige Neutralitet eller Østerrig maatte være blevet stærkt nok til at kunne danne en tilstrækkelig Modvægt mod Rusland, i Tilfælde af at denne Magt vilde understøtte Preussen under en eventuel Krig. Bedre end nogen Anden veed Gramont hvor liden Udsigt der er til at det sidste Alternativ kan ventes snart at realisere sig, og Fleurys Bestræbelser for i Vinterens Løb at nærme de 2 Keiserrigers Politik have været saa uheldige, at det endog antages for at være sandsynligt at han allerede af den Grund snart maa kaldes tilbage fra Petersborg.

Dette er altsaa hvad der ligger officielt og authentisk for om det franske Cabinets Politik og Gramonts Udtalelser bestyrkes fuldstændigt ved alle foreliggende Omstændigheder. Men ved Siden deraf har Grev Moltke i en senere Depeche 1 ) berørt nogle Rygter, som ere naaede til ham, men til hvilke han selv ikke sætter nogen videre Lid. Det hedder sig nemlig at den franske Regering underhaanden skulde have begyndt at arbeide paa Opfyldelsen af Pragerfredens Art. V. Da det imidlertid tilføies at dette Forsøg giøres meget hemmeligt fordi man frygter for at det skal mislykkes og det franske Diplomati derved skulde udsætte sig for et Nederlag, synes Meningen at være ved dette Forsøg at opnaae en Løsning ad fredelig Vei og derimod ikke at faae et Klagepunkt mod Preussen. Ligesom en saadan ærlig Bestræbelse for at fjærne Spørgsmaalet, kun lidet stemmer med hvad Gramont udtalte til Moltke, saaledes modsiges den ogsaa ved et andet Rygte, som fremhæves af Gesandten. Han meddeler nemlig at det paastaaes at i den sidste Tid synes Krigsplaner at være blevne mere levende hos Keiseren og i denne Henseende fortælles det endog at det franske Cabinet endog skulde have giort en confidentiel Forespørgsel i Stockholm om hvorvidt man i Tilfælde af en Krig kunde stole paa Hjælp af Sverige- Norge, hvortil imidlertid Kong Carls Regering skulde have s. 462 svaret, at den ikke vilde see sig istand til at yde nogen Understøttelse i et saadant Tilfælde, da Sverige hverken havde Vaaben eller Soldater. — Grev Plessen er blevet opfordret til underhaanden at søge at erfare om en saadan Forhandling virkelig har fundet Sted mellem Paris og Stockholm. —

28. Juni 1870.

Som jeg formodede, have disse forskjellige Rygter og Antydninger viist sig at være ubegrundede. Grev Plessen har besvaret mit Spørgsmaal derhen, at Hr. Fournier vistnok havde udtalt sig i Samtaler med Kongen om den slette Tilstand, hvori den svenske Hær og Flaade for Tiden befinde sig, men ligesom han ikke har stillet nogen saadan confidentiel Forespørgsel, som Rygtet nævnede, saaledes tyder heller Intet hen paa, at hans Bemærkninger vare fremkaldte ved nogen Ordre hjemmefra, men de finde deres naturlige Forklaring i Gesandtens Personlighed og begunstigede Stilling hos den svenske Konge. — Paa samme Maade har Grev Moltke selv tilbagekaldt de øvrige ovenomtalte Punkter, som kunde lade slutte til en activere Optræden af den franske Regering. Han bemærker i denne Henseende, at trods hans omhyggeligste Efterforskninger har Intetsomhelst bestyrket den udtalte Formodning om at man i Paris arbeidede paa nogen Løsning af det slesvigske Spørgsmaal, og ligesom Hertugen af Gramonts Tale i Interpellationen om St. Gothardsbanen af Alle er opfattet som meget fredelig, saaledes fremhæver Gesandten ogsaa at den keiserlige Regering foruden alle de øvrige indre Grunde, der maae anbefale den Fredens Bevarelse for det Første, nu desuden har faaet en ny og meget vægtig i den Dyrtid, som den overordentlige Tørke lader forudsee til Efteraaret saagodtsom over hele Frankrig. Endelig har General Bülow i London spurgt Baron Brunnow, der nylig er vendt tilbage fra et Besøg hos den russiske Keiser i Ems, hvorvidt det var sandt at den slesvigske Sag var blevet omtalt mellem Keiseren og Kongen af Preussen, s. 463 men den russiske Ambassadør svarede, at han troede det ikke, i alt Fald havde han Intet erfaret, der bestyrkede dette Rygte.

Paa den anden Side hedder det nu i et Par Correspondancer i tydske Aviser, at Preussen skulde have til Hensigt i den nærmeste Fremtid at gjenoptage Sagen ved at stille nye Forslag til den kgl. Regering. Kmh. Quaade har imidlertid end ikke omtalt Tilværelsen af et saadant Rygte i Berlin.

P. Vedels Haand. Med den her anvendte Overskrift. — Politiske Koncepter med Indlæg III. — U. A.