Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: Peter August Frederik Stoud Vedel (1870-07-09)

Direktør P. Vedel til Udenrigsminister Baron Rosenørn- Lehn.
Fredag Aften [9. Juli 1870].

Kjære Excellence.

Der var aldeles Intet passeret i den forløbne Uge, indtil de overraskende Telegrafdepecher kom fra Paris. Det er imidlertid efter Ferriols og andre competente Folks Mening lidet rimeligt at Sagen vil blive Saa farlig som den lader. Imidlertid er det altid vanskeligt at gaae alene efter logiske Raisonnementer naar Lidenskaberne ere saa ophidsede som de øiensynligt ere for Øieblikket i Frankrig, — Falbes Depeche 1 ) er interessant i det ene Punkt, at han beretter, at maaskee Dronningen af England og den engelske Regering have Deel i de formeentlige Restræbelser for at fjerne Storfyrst-Thronfølgeren s. 480 fra Thronen. Det var ikke umuligt! Skulde det ikke være muligt under Storfyrstens Ophold herovre at søge at udforske denne Sag lidt nærmere — det er vanskeligt, men kunde det ikke skee ved Prinds Hans eller gjennem Omgivelserne? Især den første Vei forekommer mig »unverfänglich«. Det var ganske vist ikke til Fordeel for os, om en saadan Successionsforandring foregik, Storfyrsten har ypperlige Kort paa sin Haand og det gjælder kun om, at han ikke lader sig overraske til et Samtykke. Altsaa er det af Vigtighed at han ikke er uvidende om hvad der fortælles. Jeg tillader mig at henstille dette Maal og Spørgsmaalet om hvilke Midler i saa Henseende turde være de tjenligste, til D. E.s Overveielse.

Jeg har skrevet en kort Fremstilling af de sidste Aars Begivenheder i den slesvigske Sag, som ledsaget af de vigtigste Afskrifter vil blive D. E. leveret af Lund. Jeg haaber at dette vil være tilstrækkeligt til at giøre Cabinettets Medlemmer bekjendte med hvad der har blivende Interesse.

Og dermed ønsker jeg D. E. at leve vel i min Fraværelse. Skulde De ville skrive mig til, er min Adresse: »Badestedet Grafsen ved Christiania«.

P. Vedel.

Endnu een Bemærkning maa jeg føie til mit Brev, som jeg har glemt: Deres Excellence vil vistnok være betænkt paa strax at sende Falbe tilbage til Vien, hvis den spanske Sag tager større Dimensioner, thi det gaaer naturligvis ikke an, at vi mangle Repræsentant hos en saa vigtig Stormagt under saadanne Omstændigheder. I Petersborg have vi dog idetmindste en Chargé d’aff., foruden at Mohrenheim er en ganske anden Mand end Eder.

P. Vedel

Oreby.