Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: Christian Frederik Falbe (1870-07-18)

Kammerherre Falbe, Gesandt i Wien, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Fortrolig.
Wien, 18. Juli 1870.

Herr Baron,

Jeg ankom hertil igaar Middags, og var saa heldig, endnu i Løbet af Aftenen at see og tale med saamange ledende Personligheder, at jeg kunde sammenfatte mine Indtryk i det Chiffertelegram, jeg havde den Ære at afsende via Rusland. 1 ) Her var man saa overbeviist om, at den kongelige Regjering alt havde erklæret sig for Frankrig, at Grev Beust næsten gjorde Nar af mig, da jeg svarede ham, at der ved min Afreise ikke havde været nogen Anledning, til overhovedet at tage en Bestemmelse. Grev Andrássy, som jeg spiste sammen med i Clubben alene ved et Sidebord, udlod sig paa samme Maade. Jeg replicerede med, at det var os meget om at gjøre, at vide, hvorledes Østerrig agtede at forholde sig. Grev Beust svarede mig glat væk, at Østerrig Intet agtede at foretage sig, s. 493 ikke engang en Concentration af Tropper i Böhmen. Grev Andrássy, som er ankommet hertil iforgaars, synes at have den væsenligste Andeel i de tagne Bestemmelser. Hovedsagen er, at man vil undgaae at provocere en almindelig europæisk Krig, saalænge som muligt; men man miskjender ikke, at Frankrig har det i sin Magt, ved Pengemidler alene at fremkalde en Bevægelse i Rumænien, Fyrstens Fordrivelse og rimeligviis, som Følge deraf, russiske Troppers Indmarsch. En saadan Begivenhed vilde være øieblikkeligt bestemmende for Østerrig-Ungarn, og tvinge det til at tage activt Deel i Kampen paa Frankrigs Side. En østerrigsk Neutralitetserklæring vilde være en Fordeel for Preussen, og om en saadan er der ikke Tale; men man forbeholder sig den fulde »liberté d’action«, for i givet Tilfælde at skride ind, og det kun imod Preussen. . . . Pressen her i Wien er næsten udelukkende kjøbt op af Preussen, »Neue Fr. Presse« i Spidsen, og kan ikke siges at repræsentere den virkelige Stemning, der med faa Undtagelser, ligesom i Ungarn er ganske i Faveur af Frankrig. . . .

C. Falbe

Depeche Nr. 32.