Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: George Joachim Quaade (1870-07-18)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Berlin, 18. Juli 1870.

Deres Excellence,

Medens Ingen bestrider, at Frankrig i de Forhold, som have udviklet sig i Tydskland siden Aaret 1866, har, navnlig fra sit eget Standpunkt, havt Grund til at see sin Stilling og fremtidige Betydning i Europa truet, og medens det saaledes vistnok af Alle har været forudseet, at der tidligere eller senere maatte indtræde et Tidspunkt, da Frankrig med en Ret som ialfald ikke kunde underkjendes af Historien, vilde søge at lægge Hindring i Veien for hiin Udvikling, maa jeg dog, naar jeg med muligst Troskab skal gjengive den Dom, de fremmede Regjeringers herværende Repræsentanter ifølge de Data, der for Tiden staae til deres Raadighed, fælde med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvilken af de tvende Magter, Preussen eller Frankrig, Ansvaret for den nuværende Situation meest maa tilskrives, udtale, at denne Dom ikke er for- deelagtig for den sidstnævnte Magt.

32*

s. 500 For at udtrykke mig kort vil jeg sige, at den casus belli, som nu er bleven virksom, i Almindelighed ikke findes tilstrækkelig. Om de andre Grunde, som Frankrig kunde have til at forandre sin Stilling i Forhold til Preussen og det nordtydske Forbund, har jeg ikke at udtale mig; men efter at Prindsen af Hohenzollerns Candidatur til den spanske Throne var bleven taget tilbage, og efter at det under Forhandlingerne herom, forsaavidt man her er istand til at see, var blevet aabenbart, ikke alene at den preussiske Regjering ingen Andeel havde i hiin Candidatur, men ogsaa at Kongen af Preussen personligt i den omhandlede Henseende havde handlet bona fide, saa at der ingen grundet Anledning fandtes for den franske Regjering til i bemeldte Candidatur at see et mod Frankrigs Stilling eller Værdighed rettet forsætligt Angreb, var man her saameget mere af den Mening, at den franske Regjering kunde finde sig tilfredsstillet ved at den opstaaede Differents havde tabt sin Gjenstand, som det maatte erkjendes, at dette Resultat skyldtes et Maadehold, som Kongen af Preussen, naar der sees hen til den Form, hvori Spørgsmaalet fra fransk Side oprindeligt var bleven reist, maaskee med en vis Ret kunde have undladt at udvise. Man saae i den Løsning af Spørgsmaalet, som for et Øieblik syntes at skulle blive definitiv, en diplomatisk Seir for Frankrig, og i preussiske Kredse var man heller ikke tilfreds med det Udfald, Sagen saaledes foreløbigen havde faaet.

I Overensstemmelse hermed har man ikke villet billige, at man fra fransk Side fordrede Garantier for Fremtiden og i denne Henseende endog gik saa vidt, at man fremsatte den Begjæring, at Kongen af Preussen i et egenhændigt Rrev til de Franskes Keiser skulde gjøre hvad man kunde kalde en Undskyldning for det Skeete. . . .

Quaade

Depeche Nr. 27, modtaget 20. Juli 1870.