Bjørnson, Bjørnstjerne BREV TIL: Krieger, Andreas Frederik FRA: Bjørnson, Bjørnstjerne (1870-07-20)

Björnstjerne Björnson til Justitsminister A. F. Krieger.
20. Juli 1870.

Kære Krieger, — den norske ungdom, som i siste tid har undergåt en mærkelig ændring, vil i stort tal gå til Danmark som frivillige, straks I vil have krig.

Jeg vilde spørge Dem, forinden jeg om denne sag holder møde med ungdommen i Kristiania, om de modtages, og om Aarø samler et fri-Korps, hvor de kunde være for sig selv, hvilket er deres hug. De gør ingen betingelser, de spør blot.

Folkehøjskole-lærerne Christopher Bruun og Foosnæs samt muligens Hermann Anker drager afsted; en mængde studenter, jeg tror overhovdet at ungdommen dennegang kommer i hundredevis istedetfor som før enkeltvis, jeg tror tallet blir meget stort, hvis I vil ha det stort.

Og det bér jeg om! Nordens sag vil tage vækst af det, Danmarks håb på en nordisk fremtid styrkes af at se væksten i ungdommen, — lad den derfor også få syner.

Og vor ungdom og de ting, som er den troet og vil troes den, har så godt af det. Den helhed i vilje, og det mod i øjeblikket, som vinnes, — vinnes in for vort eget arbejde her hjemme, som er overmåde stort — for den, som ser det. Men det er synet de vinner på de højder af følelse og tro, hvorpå livet våges, og en stor fælles-sag kan samle de tuseners vilje.

Inse dette, slå det igennem, hvor det endnu ikke inses, og tag min hilsen fra Norges ungdom; jeg står nu i sligt forhold til den, at jeg spekulerer stærkt på at gå med selv, jeg vil gærne leve og dø med den. Jeg er bare så forbandet uduelig til krigsbrug; jeg ser så dårlig.

Svar mig nu helst ved telegraf! Hilsen til fru Hejberg! — Har fru Hejberg lyst til at blive ved? Jeg talte med Holm-Hansen; han er den alvorligste Skuespiller jeg endnu har mødt. Jeg er kun bange, der alt er kommet for meget kritik i ham. Enten den vændes inad eller udad, suger den, suger den, suger den!

Bjårnst. Björnson.

Kriegers Papirer. R. A.