Vedel, Peter August Frederik Stoud; Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev; Udenrigsministeriet, BREV FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud; Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev; Udenrigsministeriet (1870-08-03)

Optegnelser af P. Vedel, fremlagt af Udenrigsministeren i Ministerraadet 3. August 1870.
3. August 1870.

I.

1. Danmark kan ikke træde ud af sin Neutralitet før det har viist sig, at der er en rimelig Udsigt til at Frankrig kan gaae seirrig ud af Kampen, og før det er vist, at den franske Regering har isinde at giøre Mere i Østersøen end alene at blokere og allarmere Kysterne.

2. Den første Forudsætning vil tilnærmelsesvis være tilstæde, naar den franske Armee har vundet betydeligere Fordele paa den anden Side af Rhinen. I Løbet af en Maaned vil det formeentligen være muligt at danne sig en Mening om dette Punkt.

3. Den anden Forudsætning vil være tilstæde, naar der her i Østersøen befinder sig foruden Blokade-Escadren tillige et Landgangscorps af c. 30,000 Mand. Dette vil efter al Sandsynlighed i heldigste Tilfælde først kunne være Tilfælde i Løbet af Septbr. Maaned.

4. Ligesaalidet Danmark vil kunne forlade sin Neutralitet før de nævnte Forudsætninger ere tilstæde, ligesaalidet vil en Tractat i denne Retning allerede nu kunne sluttes, med det udtrykkelige Forbehold at den først skulde træde i Virksomhed, naar de ovennævnte Forudsætninger vare tilstæde. Ved en saadan Tractats Afslutnings. 610vilde Danmark allerede i Principet have forladt sin Neutralitet, og selv om Danmark ikke faktisk kom til at handle i Overeensstemmelse med Alliancetractaten, fordi Frankrig ikke saae sig istand til at stille det stipulerede Troppecorps til Disposition i Østersøen, vilde Danmark dog ligefuldt være udsat for senere af Preussen at blive behandlet som Frankrigs Allierede.

39

5. Et Løvte givet allerede nu om i sin Tid at ville slutte en Alliance med Frankrig, vilde, hvis det gaves skriftligt medføre omtrent den samme Fare for Danmark som en allerede nu afsluttet Tractat, og hvis det kun gaves mundtligt, ikke sikkre Frankrig.

II.

6. Naar Øieblikket maatte være kommet til at indgaae en Alliance med Frankrig, vilde Danmark kunne forpligte sig til at bistaae Frankrig med et Troppecorps i Forhold som 2 : 3 af den franske Troppestyrke her i Østersøen, altsaa med 20,000 Mand, samt med sin Flaade, dog under visse nærmere Betingelser.

7. Danmark maatte forbeholde sig ikke at optræde som activ krigsførende paa tydsk Gebeet, dette Begreb taget i national Forstand. Dets Tropper skulde derfor ikke kunne anvendes til andre Øiemed end til at erobre og forsvare Nordslesvig indtil Flensborg (exclusive eller inclusive i Forbindelse med den sydlige Side af Flensborgfjord) og bedst vilde det være om der kun blev Spørgsmaal om at besætte det nævnte Distrikt uden at danske Tropper directe deeltoge i dets Erobring. Flaadens Medvirkning maatte begrændses til at forsvare og event. at erobre dette Gebeet og iøvrigt at giøre Avisoog Transporttjeneste for den franske Escadre. Ligesom Tropperne altsaa ikke vilde kunne anvendes udenfor den Grændse, som kan siges ved Pragerfredens Art. V at være lovet Dmk., saaledes skulde Flaaden navnligs. 611heller ikke kunne bruges til Blokade af de tydske Kyster.

8. Til Giengiæld herfor skulde Frankrig love saalænge Krigen varede, at holde sin Flaade og sit Troppecorps i Østersøen paa samme Fod som ved Tractatens Indgaaelse.

9. Endvidere forpligte sig til ikke at slutte Fred paa[!] Preussen uden at sikkre Danmark Besiddelsen af Nordslesvig indtil den ovennævnte Grændse, som Opfyldelse af Pragerfredens Art. V, samt garantere Danm. den uforstyrrede Besiddelse af dette Land. (Derhos lover Frankrig at virke hen til at Nordslesvig af de europæiske Magter erklæres for at være og forblive neutralt Territorium?)).

10. Frankrig forpligter sig til at anvende sine bona officia for at Danm. mod tilbørlig Sikkerhed kan contrahere et Laan indtil Mill. Daler i Frankrig.

III.

11. For ikke at fremkalde en meget farlig Mistanke er det bedst at ikke Udenrigsministeren men derimod en udenfor Regeringen staaende Personlighed sættes i Forbindelse med Hertugen af Cadore.

12. Da der for Tiden ikke kan sluttes nogen Traktat eller endog kun gives noget bestemt og bindende Tilsagn om at man i Fremtiden vil indgaae Alliance med Frankrig, da det af Hertugen af Gramonts egne Bemærkninger til Moltke maa antages at den fr. Regering meget godt indseer at »Øieblikket ikke endnu er gunstigt«, og at »der først maa være tilveiebragt ligesom en materiel Forbindelse mellem Landene«, og da Moltke endelig maa antages allerede at have udtalt som Regeringens bestemte Ønske at Cadore skal forlade Kjbhvn., saasnart han har meddelt det fr. Cabinets Ønsker og Hensigter m. H. t.s. 612Danm., maa den danske Befuldmægtigedes Hverv indskrænke sig til at modtage disse Meddelelser.

39*

8. Selvfølgelig maa den danske Befuldmægtigede søge at komme til fuldstændig Klarhed over alle vigtige Punkter, saaledes som de tænkes fra fransk Side, og iøvrigt undgaae Alt som kunde opfattes som en Afvisning eller Uvillie, men tillige Alt som allerede nu kunde definitivt binde os.

9. Det Indtryk, som Cadore maa bringe hjem til Paris, er at naar de ovennævnte Forudsætninger realisere sig, vil Danm. indgaae Alliancen men den eneste Garanti, han i saa Henseende kan medføre, er den der ligger i Situationens hele Characteer og i Folkets og Regeringens Bedømmelse af hvad Landets Interesser tilsige. —

Optegnelse med P. Wedels Haand og med Overskriften: Fremlagt af Ministeren i Ministerraadet d. 3. August 1870. — Findes indlagt i Koncept til Depeche til Moltke-Hvitfeldt af 29. Juli 1870. U. A.