Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn (1870-08-06)

Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn til Lensgreve C. E. Frijs.
6. August 1870.

Paa min allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hs. Maj. Kongen allernaadigst at overdrage D. E. paa den kgl. Regerings Vegne at modtage de Meddelelser, som Hertugen af Cadore efter Ordre af den franske Keiser har at giøre, samt derefter at afgive Indberetning til mig for at de fremkomne Forslag kunne blive Kongen forelagte til yderligere allerhøieste Afgiørelse.

Idet jeg hoslagt har den Ære at fremsende den for D. E. til dette Øiemed udfærdigede og af Hs. Maj. undertegnede s. 632 allerhøieste Bemyndigelse, 1 ) skal jeg tillade mig at henlede D. E.s Opmærksomhed paa følgende Punkter.

1. Hertugen af Cadore har ikke produceret noget Creditiv eller andet til Hs. Maj. Kongen rettet Dokument, hvorimod han har omtalt til mig at han havde en keiserlig Fuldmagt til at forhandle og formodentlig ligeledes til at undertegne en eventuel Overenskomst. Da det maa ansees for at være vigtigt, at D. E.s Samtaler med Hertugen holdes paa et saa uofficielt Standpunkt som muligt, finder jeg det hensigtsmæssigst at D. E. ikke fremkalder nogen Meddelelse af den Fuldmagt, som Hertugen medfører, hvilket selvfølgelig dog ikke hindrer Dem i at modtage en saadan Meddelelse, hvis Hertugen selv tager Initiativet dertil. Af samme Grund antager jeg det ogsaa for rettest at Deres Samtaler med Hertugen bevare en udelukkende mundtlig Charakteer, saa at der i alt Fald paa Sagens nuværende Stadium ikke finder nogen skriftlig Udvexling Sted mellem D. E. og Hr. de Cadore.

2. Da den kgl. Regering ikke for Tiden kan have Andet end mere eller mindre begrundede Formodninger om Formaalet for Hertugens Sendelse, vil D. E.s Hverv foreløbig alene kunne gaae ud paa at modtage de Meddelelser og eventuelle Forslag, som han maatte have at giøre, idet De vil rette Deres Bestræbelser paa at opnaae den størstmulige Klarhed over alle enkelte Punkter saavel af de franske Tilbud som af de Tjenester, den franske Regering venter sig af Danmark. Selvfølgelig vilde det være mig af særlig Interesse tillige at modtage de Bidrag til Bedømmelsen af Frankrigs politiske Stilling ligeoverfor andre Magter, navnlig Østerrig og Italien, som det maatte være D. E. muligt at erhverve.

3. Uagtet det altsaa ligger udenfor det D. E. for Tiden allernaadigst overdragne Hverv at udtale Noget om den kgl. Regerings event. Stilling til de Tilbud, som Hr. de Cadore vistnok vil fremsætte, forudseer jeg imidlertid at det under deres s. 633 Samtaler med den franske Afsending ikke ganske kan undgaaes, at en vis Grundanskuelse fra Deres Side maa, om ikke bestemt udtales, saa dog skinne igjennem. I saa Henseende maa jeg giøre D. E. bekjendt med, at der for Tiden, og navnlig saalænge et betydeligt fransk Landgangscorps endnu ikke befinder sig i Østersøen, efter den kgl. Regerings Anskuelse ikke kan være tilstrækkelig Anledning for den til at tage de nærmere Betingelser og Modaliteter under Overveielse, under hvilke man eventuelt vilde kunne føre Sagen videre.

4. Men naar D. E. saaledes omhyggelig vil undgaae Alt hvad der kan indeholde et Løvte eller kan binde den kgl. Regerings fremtidige Handlefrihed, vil D. E. med ikke mindre Omhu undgaae Alt, hvad der kunde opfattes som en Afvisning om senere at indgaae en nærmere Forbindelse med Frankrig. Tvertimod maa jeg ønske at Hertugen modtager et personligt Indtryk af at under givne Forhold kan den kgl. Regerings egne Interesser og dens Sympathier for Frankrig føre til en aktiv Optræden til Fordeel for denne Magt.

Med disse Bemærkninger har jeg altsaa den Ære at lægge denne Sag i D. E.s Haand. Det er et vanskeligt Hverv, som Hs. Maj. har betroet D. E., men jeg er fuldt overtydet om, at De er istand til at udføre det paa en tilfredsstillende Maade, og jeg tillader mig derfor af fuldt Hjerte at lykønske Dem til at De er blevet kaldet til at yde Fædrelandet en saa vigtig og for vor Fremtid saa betydningsfuld Tjeneste.

Koncept med P. Vedels Haand.