Krieger, Andreas Frederik BREV TIL: Motzfeldt, Ketil Johnsen Melsted FRA: Krieger, Andreas Frederik (1870-08-07)

Justitsminister A. F. Krieger til fhv. Statsraad K. Motzfeldt.
7. August 1870.

Kjære Motzfeldt.

Hvilke sørgelige Efterretninger fra Krigsskuepladsen! Jeg var ikke uforberedt paa, at Franskmændene i Begyndelsen vilde faae adskillige Knæk, thi Preusserne passe bedre paa og have den numeriske Overlegenhed, men disse Nederlag paa begge Fløiene ere større og farligere, end jeg frygtede. De nærmeste Dage ville lære os, om Napoleon tør modtage et Slag i Centrum foran Metz, eller om han anseer det nødvendigt at trække sig længere tilbage. Saavidt jeg kan forstaae, er Resterne af Mac-Mahons Corpser — at denne Hær skulde være heelt oprevet, som jeg veed man antog i Tuillerierne d. 7de, vil jeg dog endnu ikke ret troe — dog ikke afskaarne fra Hovedstyrken; men Nederlaget har været yderst alvorligt baade for Mac-Mahon og for Frossard.

Tak for Brevet. Deres Udtalelse har været mig en kjærkommen Bekræftelse paa min egen Mening, at man — selv om de sidste Efterretninger ikke vare komne — ikke kunde forsvare at slutte nogen Alliance med Frankrig, saalænge intet Landgangscorps var kommet. Ude i Publicum have jo Mange meent, at man strax skulde slaae til; jeg vil ikke sige, at Nogen i Ministeriet har villet det, men der har dog været hos Nogle af dets Medlemmer en stor Utilbøielighed til at lade Cadore reise uden et, omend betinget, Tilsagn; Noget jeg bestemt vilde have modsat mig, da man ikke kan eller skal binde sig forud, og man kan være sikker paa, at Intet nuomstunder kan holdes hemmeligt. Vi staae aldeles frie Ugeoverfor Frankrig. Jeg anseer dette for et relativt Gode under de nuværende Forhold, saa ulykkelig Fremtiden end vil blive, dersom Preussen virkeligt skal gaae seirende ud af denne Krig. Hvilken forfærdelig Straf over Frankrig, fordi det ikke forstod Situationen, hverken i 1863—64 eller i 1866! Men hvilken Ulykke for Europa, hvis Straffen skal gaae saavidt,s. 636at dette engang saa mægtige Frankrig ikke længere kan forsvare sig mod Preussen!

Samtidig med de slette Efterretninger kom da en Afkjøling af Luften, som jeg i høi Grad trængte til. . . .

Nu have vi da Besøg af den russiske Storfyrste. Rusland har da været ivrigt i at anbefale vor Konge Opretholdelsen af Neutraliteten; selv siger Keiseren, at han vil bevare Neu- traliteten, hvis Rusland ikke tvinges ud af den d. v. s. hvis Østerrig ikke rører ved det polske Spørgsmaal. Der er nogle, rigtignok endnu meget svage Tegn til at Østerrig og Rusland forsøge paa at glemme gammelt Nag, for ved en Tilnær- melse at øve nogen Indflydelse, hvis Preusserne vinde en ny afgjørende Seir, saa Frankrig reent kommer til at ligge for dets Fødder. I det russiske Udenrigsministerium er der duk- ket en ny Mand op, som raader i Gortchakows Sted, nemlig en Geheimeraad Westman; jeg har saa nylig opdaget ham, at jeg endnu ikke har kunnet udgranske hans Charakteer, men komme vi ud til Taffels, medens Storfyrsten er her, skal jeg fortsætte den Samtale med den russiske General Stüsler (en Slægtning af Westman) som Prinds Hans ube- sindigt afbrød sidst.

Hvad mon saa de sidste Dage bringe!

Fr. Krieger.

Motzfeldts Paategning: besv. 12. Aug. — Tilhører Højesteretsassessor U. Motzfeldt, Kristiania.