Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1870-08-14)

Lensgreve C. E. Frijs til Direktør P. Vedel.
Frijsenborg, 14. August 1870.

Kjære Vedel! Ved min Hjemkomst igaaraftes fra Boubjerg modtoges jeg af Deres 2 venlige Breve saavel af 10de som af 11te August og beredede De mig en stor Glæde ved Meddelelsen af Svaret til Cadore, som jeg fandt udmærket af Hensyn til Tiden og Omstændighederne, thi ligesaa lidt som man bør gaae andres Ærinde ved at paadrage sig Farer uden Betryggelse, hvilket Frankrige ikke kan give i dette Øieblik, og som egentlig kuns kan tænkes ved den af Dem først givne Formel, en betydelig Fremgang ved Rhinen og et tilstedeværende dygtigt Landgangscorps i Østersøen, ligesaa lidt s. 667 finder jeg at man bør lade Folk troe, at man er saa naiv at vente sig Noget af Preusserne i Generositet; den kjender vi tilstrækkelig til at det ikke længer skulde være mulig at Nogen kunde troe paa den; det er længe at vi vente paa det store Slag og det forekommer mig nødvendigt for Franskmændene at see at trække Tiden ud, naar de blot kunne holde de indre Bevægelser i Tømme; — jeg har ikke stor Tro til de Anstrængelsers Virkekraft der nu finde Sted, thi Hastværk er i Almindelighed Lastværk efter jydsk Talebrug. Jeg havde egentlig tænkt idag at tage paa Uhrfuglejagd i Smaalandene, men da det imorges, da jeg skulde afsted, var et frygteligt Tordenveir med Skylregn betragtede jeg dette som et Varsel om at opgive denne Fornøielsestour. Hvorvidt jeg nu ogsaa skulde opgive min Tour til Norge, hvortil jeg har glædet mig længe, vil afhænge af de indtrædende Begivenheder i denne Mellemtid, thi kan der komme nogen Uro eller Forandring i vor Stilling, da vil jeg ikke lade min Familie sidde alene paa Frijsenborg, mens jeg strøifer om i Norge og ikke tænker paa eller veed hvad der foregaaer i den øvrige Verden. Jeg kunde for mit Helbreds Skyld havt rigtigt godt af en ordentlig Fjeldmotion paa Rypejagd med min gamle Ven Carsten Anker. Jeg kan ikke undlade nok engang at ønske Dem til Lykke, fordi De saa hæderligen vandt Bugt med den sidste Grise, navnlig med de krigerske entrainements og det er mig ubegribeligt at De kunde faae Hall saa meget til Fornuft, thi da han var nede hos mig, var han langtfra saa føielig, og jeg troer nok at det har kostet ham en Deel ligeoverfor sine gamle Venner, men jeg forundrede mig egentlig mere end over dette Sidste, over at Instruxen var gledet saa godt ned, og mon ikke dette, at jeg havde handlet lidt »largere« eller blidere, om jeg maa kalde det, end Instruxen strængt paabød, havde givet Hall en Formodning om, at jeg stod ham langt nærmere i politisk Opfattelse for Øieblikket end Tilfældet var; jeg har ikke opgivet Haabet om, at der vil tilbyde sig Chancer for os i denne Krig, s. 668 især hvis den kunde vare i nogle Aar, saa at en almindelig Udmattelse kunde blive Følgen, men en absolut Betingelse herfor er selvfølgelig, at man selv bliver Herren over at vælge det rette Moment, samt at man strax veed at begrændse sig og sine Lyster; og i sidste Henseende, naar Lykkens Hjul engang vender sig, kan den tilsyneladende Ven muligviis blive den værste Frister; jeg havde ikke troet at St. Ferreol kunde blive saa hurtig modløs; efter Deres Brev lader det til at Cadoren ikke vil hjem og efter Aviserne skal han videre til Stockholm, hvilken Reise han vistnok kan spare sig; der bliver vel ikke Spørgsmaal om at decorere ham, endskjøndt Tilbudet var tilsyneladende godt, men desværre var Broen for lang imellem Danmark og Frankrige. Jeg har maattet i Lemvig studere Dagstelegrafen, hvilket var det eneste Blad, der nødes paa Hotellet, men jeg kan ikke sige, at jeg følte mig synderlig opbygget ved den tykke Rimestads Raisonnements. Det er dog en mægtig Indflydelse som Hall udøver over Dagbladet, thi efter at han selv har maattet give Kjøb er dette ogsaa blevet langt fornuftigere. De skulde faae »Andræ« til engang imellem at besøge Krigsministeren, og see underhaanden at bevæge denne til ikke at være altfor flot med Udgifter, thi de ville nok komme senere og med større Nødvendighed saa at det er bedst at have sparet mens det endnu gaaer an, og jeg er overbeviist om, at hans Ord have ikke ringe Vægt hos Denne; jeg kan ikke Noget for Øieblikket i denne Vei, da han er lidt ærgerlig paa mig fordi jeg fik ham overtalt til vedblivende at tjene. Hvorledes mon Ministeriet nu staaer sig ved Hove? ialfald vil man ikke kunne trøste sig der ved Haabet om at jeg skulde være parat til Afløsning, thi jeg har udtalt mig noget skarpere end absolut fornødent, naar ikke hiint Maal havdes for Øie, thi Intet er saa ubehageligt og skadeligt for det Hele som at giøre Feilregninger i den Henseende. —

Jeg bilder mig ellers ind, at den Modgang, som Udenrigsministeren har havt i den sidste Tid, vil bidrage betydeligt s. 669 til at modne ham og til for ham at fravige den lidt for be- skedne Stilling, han har hidindtil indtaget; — gid De nu og- saa maae faae en forholdsviis rolig Tid; naar De engang skriver, hvilket De kun skal giøre naar De har Lyst, vilde det more mig meget at erfare, hvorledes man i England og saaledes rimeligviis ogsaa i Danmark agter at stille sig ligeoverfor Armering af Coffardifartøier og disses Krigsbrug saaledes som paatænkt af Tydskerne, thi det forekommer mig just med Tydskernes Eiendommelighed at kunne blive en udmærket Form for Kaperi. — Med Væmmelse seer jeg at de engelske Blade, navnlig »Daily News« søger at gjøre os Stillingen vanskelig samt anklage os for at stille os gun- stigere til den ene end til den anden Part; mon denne Ret skulde være bestilt af Bismarck, thi der kan ikke tvivles om, at han udøver en betydelig Indflydelse ogsaa paa den en- gelske Presse denne Gang, rimeligviis Alt for Kongen af Hannovers Penge.

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer.