Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Peter August Frederik Stoud Vedel (1870-08-24)

Betænkning af Direktør P. Vedel, afgivet til Ministerraadet.
24. August [1870].

Lord Granvilles Note og General Bülows Depeche 3 ) stemme ganske overens med de foreløbige Underretninger, som Ministeriet allerede tidligere havde modtaget fra Rusland, Paris, Vien og Italien. Forslaget gaaer ud paa 1°. at de neutrale Magter indbyrdes skulle forbinde sig til s. 699 ikke at forlade deres Neutralitet uden »forinden at have udvexlet deres Tanker og meddeelt hverandre den Forandring i deres hidtidige neutrale Politik, hvortil de maatte finde Anledning«, og 2°. at denne Overenskomst skal opnaaes ved Noter vexlede mellem enhver af de tiltrædende neutrale Magter med alle de øvrige.

Som det af Nr. 1 sees gaaer dette Forslag ikke saa langt som rimeligvis det oprindelige af Italien tagne Initiativ gik, nemlig til at danne en Neutralitetsligue, der til et givet Moment kunde optræde som mæglende mellem de to Krigsførende. Det er imidlertid vist at adskillige af de Magter der allerede have tiltraadt Englands Forslag, ønske at denne Neutralitetsoverenskomst efterhaanden skal antage denne mere positive Characteer og der er derfor Grund til at haabe, at deres Bestræbelser og Begivenhedernes Gang ville ende med at overvinde Englands Betænkeligheder i denne Henseende. —

Hvad den kgl. Regerings Stilling til dette Forslag angaaer, er der ingen Tvivl hos Udenrigsministeren om at vi nødvendigvis maae gaae ind derpaa. En Vægring derved vilde være ensbetydende med en Tilstaaelse om at vi hvis Øieblikket kommer, agte at slutte os til Frankrig og den vilde vel endog opfattes som et Bevis paa at vi ved et tidligere engagement med denne Magt vare hindrede fra at tiltræde Forslaget. Men naar dette er saa, vilde det sikkert være den sletteste Politik at tergiversere saalænge, at vi, naar vi tilsidst tiltræde, have forspilt hele Virkningen og have fremkaldt den Overbevisning at vi kun nødtvungne ere gaaet ind derpaa. Skulle vi antage Forslaget og derom tvivler Udenrigsministeren ikke et Øieblik, bør vi giøre det hurtigt og de bonne grâce. Lord Granvilles Note er af 17., nu er det allerede d. 25de og vi have desuden kjendt og været forberedte paa Sagen i 14 Dage. Der er altsaa al Grund til ikke længere at spilde Tid. At begiære yderligere Oplysninger, da vi maae s. 700 vide at der ikke er andre at give end dem, vi allerede have, er det Samme, som at giøre Udflugter, og den sletteste Maade at trainere Sagen paa.

Men foruden at der saaledes ikke kan være Spørgsmaal om at vægre sig eller at ville trække Tiden ud, før denne Erklæring gives, sees der heller ingensomhelst Grund til at betragte Forslaget som uheldigt.

1. Allerede i den Form, i hvilken Overenskomsten nu foreligger, kan den ikke skade selv en Stat, der kunde ville opgive Neutraliteten til en givet Tid. Man forpligter sig til »først at underrette de andre Contrahenter om sin Hensigt og udvexle sine Tanker med dem«. Der er saaledes kun vedtaget en Formalitet, som ikke ved nogen tilføiet Frist eller paa anden Maade faaer videre reel Betydning. Kom det rette Øieblik til at følge en anden Politik vilde det rimeligvis ikke være een Stat alene, som kunde ønske at tage Parti, og disse Regeringer vilde da først indbyrdes kunne aftale det Fornødne med hverandre, og da samtidigt underrette de andre om deres Hensigt og deres Motiver. — Selv om ingen Overenskomst som den nu omhandlede existerede vilde en hidtil neutral Magt efter diplomatisk Skik see sig forpligtet til at meddele og motivere sin forandrede Politik til andre Stater. Det Hele som nu skeer er at man forbinder sig til at giøre det forinden, men der er Intet bestemt om, hvorlænge forinden det skal skee.

2. Men hvis nu Tilfældet blev at den neutrale Stat paa Grund af Begivenhederne ikke kunde ønske at forlade sin Neutralitet, vilde Tiltrædelsen til en saadan Overenskomst forøge i en meget væsentlig Grad Sikkerheden for at Preussen ikke senere kunde paastaae at dens Neutralitet ikke havde været ærligt ment. Vel er det ikke udtrykkelig stipuleret at de forskjellige accederende Stater giensidigt garantere hverandre Overholdelsen af deres Neutralitet fra de Krigsførendes Side, men selve Overenskomstens Tilværelse medfører dog en vis Solidaritet ogsaa i denne Henseende.

s. 701 3. Skulde det imidlertid blive Tilfældet som vi haabe, at denne Overenskomst udvikler sig til at antage et mere positivt Indhold, og til et givet Øieblik at blive en væbnet eller uvæbnet Intervention ville Fordelene for os meget voxe. Rimeligvis vilde Freden da blive Gienstand for en Congres, hvori de forskjellige Magter der hørte til Neutralitetsliguen vilde være repræsenterede, og hvori da ligesom i sin Tid i Wien, andre europ. Spørgsmaal vilde blive afgiorte, og vi vilde da kunne haabe at Danmarks Fremtid ligeledes vilde blive sikkret under vor egen Deeltagelse. — Ganske anderledes og langt ugunstigere vilde denne Eventualitet stille sig, hvis vi havde holdt os udenfor den nuværende Overenskomst.

P. V.

Opskrift med P. Vedels Haand i »Politiske Koncepter med Indlæg« III. U. A. og i P. Vedels Privatpapirer.