Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev BREV TIL: Christian 9. FRA: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev (1870-08-27)

Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn til Kongen.
Kjøbenhavn, 27. August 1870.

Allerunderdanigst Forestilling.

I Overensstemmelse med den foreløbige Underretning, som den kongelige Regjering allerede for nogen Tid siden havde modtaget fra det russiske Cabinet, har Lord Granville nu rettet den i Afskrift vedlagte Note ¹Trykt som Nr. 890.) til General Bülow, hvorved den kongelige Regjering indbydes til at slutte sig til den Neutralitetsligue, der allerede er dannet mellem Storbritannien, Italien og Rusland.

Som Deres Majestæt Allernaadigst vil erfare af Lord Granvilles Note, gaaer det engelske Cabinets Forslag ud paa: 1° at de tiltrædende Magter indbyrdes skulle forbinde sig til ikke at forlade deres Neutralitet uden »forinden at have udvexlet deres Tanker og meddelt hverandre den forandrede Politik, som de maatte ville følge« og 2° at Formen for den paatænkte Overenskomst skal være Noter vexlede mellem de enkelte tiltrædende Magter indbyrdes.

Det oprindelige Initiativ til denne Sag er taget af den italienske Regjering, og der synes at være nogen Grund til at antage, at denne havde ønsket at give Neutralitets-Overenskomstens. 705et mere positivt Indhold ved tillige at opstille som dens Formaal under givne Forhold at skulle optræde mæglende mellem de to krigsførende Magter, men at dette sidste væsentlige Punkt ikke er antaget af England, der derfor ogsaa fremtræder officielt som den egentlige Forslagstiller. Ligeledes troer jeg at have mærket Tilbøielighed hos den keiserlig russiske Regjering til ialtfald senere at bestræbe sig for at give Overenskomsten det af Italien efter min Formodning oprindelig paatænkte videre Omfang, og Østerrigs foreløbige Betænkeligheder ved at slutte sig til det engelske Forslag have efter den kongelige Gesandts Meddelelser fra Wien netop været motiverede ved det utilstrækkelige Indhold af dette Forslag. Under disse Omstændigheder troer jeg ikke at burde opgive Haabet om at denne Overenskomst senere under Begivenhedernes sandsynlige Tryk vil antage den positive Characteer, som man maa ønske at den skal faae, for at den i fornødent Fald kan sikkre den europæiske Ligevægt mod altfor skjæbnesvangre Følger af den nærværende Krig.

Hvad dernæst angaaer den Modtagelse, som det engelske Forslag har fundet andetsteds, skal jeg allerunderdanigst tillade mig at bemærke, at foruden Rusland og Italien, som den engelske Note allerede omtaler, har senere ogsaa Østerrig tiltraadt, og jeg har fra Stockholm modtaget Underretning om, at man der anseer det for uundgaaeligt nødvendigt at antage Forslaget, og naar man ikke allerede har gjort det, er Aarsagen dertil alene at søge i Nødvendigheden af først at maatte conferere derom med Regjeringen i Christiania.

For den kongelige Regjerings Vedkommende kan jeg allerunderdanigst ikke skjønne rettere end at Forslaget bør antages.

Ganske vist maa det altid være forbundet med Betænkeligheder for en Regjering at binde sin Handlefrihed, hvor det endnu er umuligt tilfulde at oversee de Motiver, som fremtidige Begivenheder kunne afgive for en Forandring i denss. 706hidtidige Politik, men jeg tager dog ikke i Betænkning allerunderdanigst at formene, at Deres Majestæt vil finde overveiende Grunde til at modtage det foreliggende Forslag. Paa den ene Side nemlig er det Baand, som ved Tiltrædelsen lægges paa den kongelige Regjerings Handlefrihed ikke meget stærkt, thi Alt hvad man forpligter sig til, er kun at give de andre Medcontrahenter en foregaaende Underretning om en paatænkt Forandring af den hidtil fulgte Politik, og deer ikke tilføiet nogen Frist, der skal gives de andre Contrahenter til at tage de Forholdsregler, hvortil de maatte finde Anledning. Paa den anden Side frembyder Tiltrædelsen netop for Danmarks Vedkommende visse Fordele. Uagtet jeg troer, at den kongelige Regjerings Holdning under denne Krig har været en saadan, at det vilde være meget vanskeligt for Preussen i den at finde noget Paaskud til senere at beklage sig og eventuelt til at vende sig imod os, har Erfaringen dog tilstrækkelig beviist, at man ligeoverfor den preussiske Regjering gjør rettest i at tage saa fuldstændige Forholdsregler som muligt, og det vil i saa Henseende være en meget vægtig Garanti, at Danmark havde deltaget i en almindelig europæisk Neutralitets-Overenskomst. Thi om end denne ikke udtrykkelig indeholder et Tilsagn mellem de forskjellige Medcontrahenter om, at de indbyrdes ville forsvare hverandres Neutralitet mod Brud af de Krigsførende, medfører dog den blotte Tilværelse af en saadan Overenskomst en vis Solidaritet mellem Deltagerne, der praktisk maa have den ovennævnte Virkning. Men dertil kommer en anden og ikke mindre vigtig Fordeel, forsaavidt som jeg haaber, at den nu foreliggende Neutralitetsligue senere maatte gaae over til at blive en Mæglingsligue. I saa Fald ville Forholdene nemlig kunne tænkes at udvikle sig derhen, at Freden sluttes eller stadfæstes paa en almindelig Congres, paa hvilken foruden de to krigførende Magter ligeledes de forskj eilige Deeltagere i den mæglende neutrale Ligue faae Sæde, og i hvilken ligesom i sin Tid i Wien de europæiskes. 707Statsforhold i det Hele blive tagne under Overveielse. Skulde dette Tilfælde indtræde, vilde der altsaa byde sig en Leilighed til under Deres Majestæts egen ligeberettigede Deeltagelse ogsaa at opnaae en mere sikkret Fremtid for Danmark, og jeg behøver ikke nærmere at udvikle, hvor ulige ufordeelagtigere Rigets Stilling under en saadan Eventualitet vilde blive, hvis Deres Majestæt ikke itide havde tiltraadt Liguen mellem de forskjellige neutrale Stater.

45

Men naar jeg paa Grund af disse Betragtninger allerunderdanigst tør haabe, at Deres Majestæt Allernaadigst vil billige, at det engelske Forslag modtages, idet jeg dog formener at det udtrykkelig bør fremhæves at Forslaget fra de fire Magter ikke er rettet alene til Danmark, men ogsaa til de andre neutrale Magter, tillader jeg mig dog tillige at ansee det for rigtigst, at den kongelige Gesandt idet han erklærer dette til Lord Granville, tillige i skriftlig Form bringer i passende Erindring, at det slesvigske Spørgsmaal endnu venter paa sin Løsning, samt udtaler det Ønske, at de neutrale Magter, foruden at localisere Krigen, tillige, naar Tiden dertil kommer, ville søge at sætte en Grændse for dens Ødelæggelser og fjernere Følger. I denne Henseende har jeg tænkt at dette rettest kan skee paa den Maade, at General Bülow bemyndiges til i en foreløbig Note, der fremtræder som Svar paa Lord Granvilles Skrivelse af 17. August, kort at fremhæve de ovennævnte Punkter og dernæst i Henhold til den kongelige Regjerings i sin Tid de tvende krigsførende Magter meddelte Neutralitets-Declaration, erklærer sig bemyndiget til at udvexle Noter af det af den engelske Regjering foreslaaede Indhold. Derefter vil da Udvexlingen mellem den kongelige Gesandt og den engelske Udenrigsminister, eventuelt tillige for de andre tiltraadte neutrale Magters Vedkommende, kunne finde Sted i den Form, som nærmere vil blive aftalt i London.

I Henhold til Ovenstaaende tillader jeg mig derfor i dybeste Underdanighed at andrage paa:s. 708at det Allernaadigst maatte behage Deres Majestæt at bemyndige mig til at instruere den kongelige Gesandt i London til at besvare den engelske Udenrigsministers Note i Overensstemmelse med det allerunderdanigst Anførte, samt til derefter at udvexle de Noter, der udfordres for at constatere Deres Majestæts Tiltrædelse til den omhandlede Neutralitets Overenskomst.

45*

Udenrigsministeriet, 27. August 1870.

Allerunderdanigst
O. D. Rosenørn-Lehn.

Indstillingen bifaldes.
Amalienborg, 27. August 1870.

Christian R.
O. D. Rosenørn-Lehn.

U. A. Kgl. Resolutioner.