Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Frederik Krieger FRA: Vilhelm Christoffer Crone (1870-09-12)

Beretning fra Politidirektøren i København, C. Crone, til Justitsminister A. F. Krieger angaaende Forsøg paa Gadedemonstrationer mod Sognepræsten til St. Petri tydske Kirke, P. F. Schmaltz.
Kjøbenhavns Politikammer, 12. September 1870.

Ligesom jeg strax har havt den Ære at gjøre Deres Excellence bekjendt med de Forsøg paa Gadedemonstrationer mod Sognepræsten til St. Petri tydske Kirke heri Staden, Pastor Schmaltz, boende i Larsleistræde Nr. 2, der fandt Sted navnlig den 21de f. M., saaledes skal jeg herved ifølge Deres Excellences Begjæring afgive en samlet Beretning angaaende denne Gjenstand.

Søndagen den 21de f. M. om Morgenen anmeldte Pastor Schmaltz paa Politikammeret, at der den foregaaende Nat var slaaet en Rude ind i hans Bolig, og at to Stene, med hvilke dette maatte antages at være skeet, tilligemed Skaarene af Ruden vare fundne henliggende paa Gulvet i Værelset. Ingen af Beboerne havde mærket Noget dertil eller vare istand til at meddele Noget, der kunde lede paa Spor efter Gjerningsmanden, kun yttrede Anmelderen en Formodning om, at Stenene muligen kunde være kastede ind fra Gjenbohuset, s. 728 hvor der boede nogle Studenter, der fra Morgen til Aften sang Marseillaisen.

Den posthavende Politibetjent havde ikke i Nattens Løb bemærket nogen Uorden i Gaden. Ved den i Anledning af Pastor Schmaltz’ ovenommeldte Formodning underhaanden anstillede Undersøgelse fremkom ikke Noget til Bestyrkelse for samme, og da de indkastede Stene viste sig at være af en særegen Slags, der findes i Mængde ved et af Anlægene i Tivoli, var der tvertimod Grund til at antage, at de vare kastede ind af En eller Anden, der vendte hjem fra Tivoli.

Da den ved Krigsbegivenhederne stærkt bevægede Stemning gav Anledning til at befrygte, at lignende eller andre Demonstrationer mod Pastor Schmaltz, der netop i de Dage havde aabnet en af endeel af Publikum mindre vel optagen Indbydelse til at yde Pengebidrag til de tydske Saarede, skulde gjentage sig, gav jeg strax 1ste Politiinspektør og Kredsens Politiassistent Ordre til omhyggeligen at vaage over, at intet saadant Brud paa den offentlige Orden fandt Sted.

Den paafølgende Nat omtrent Kl. 12 drog en Skare af 200 à 300 Personer, hvilket Antal efterhaanden forøgedes til det Dobbelte, fra Tivoli ad Farimagsveien over Teglgaardsbroen og Volden til Larsleistræde og St. Pederstræde. Medens de paa den første Deel af Veien havde sunget Marseillaisen og »den tapre Landsoldat« og der ved Omdreiningen til Teglgaardsbroen af Drengestemmer var raabt »til Schmaltz«, forholdt Skaren sig, efterat være passeret Volden, aldeles rolig, indtil den kom udfor St. Petri Pigeskole, der er ved Siden af Pastor Schmaltz’ Bopæl, hvor den gjorde Holdt og raabte »længe leve Pastor Schmaltz«. Den der tilstedeværende Politistyrke, bestaaende af en Overbetjent, en Inspektionsbetjent og 10 Mand, drev derpaa strax Flokken bort ad Nørregade, hvorfra den opløste sig i de tilstødende Gader, uden at nogensomhelst videre Uorden fandt Sted.

Ved samme Leilighed anholdt Politiassistent Thalbitzer paa Hjørnet af Nørregade og St. Pederstræde et ungt Menneske, s. 729 der befandt sig blandt en ad Nørregade kommende Flok, og som ved Omdreiningen fra denne Gade til St. Pederstræde raabte høit »Denne Vei«. Det befandtes at være en 17-aarig Viinhandlerlærling Alfred Johan Darup, men da han, ifølge hvad der oplystes, paa ingen Maade kunde ansees som Fører eller Ophavsmand, fandt jeg ingen Anledning til at tiltale ham ved Retten, hvor Resultatet vilde være blevet en Advarsel eller en ubetydelig Mulkt, medens Sagens offentlige Behandling vilde have tildraget sig en Opmærksomhed, som det netop var ønskeligt at undgaae.

Der er senere forskjellige Gange af hjemvendende Flokke af Tivoligjæster gjort Forsøg paa lignende Demonstrationer» men de ere hvergang afviste af Politiet uden endogsaa blot at komme i Nærheden af Pastor Schmaltz’ Bolig, og uden at der har fundet nogen anden Uorden Sted; de have strax rettet sig efter Politiets Opfordring om at adsprede sig og forføie sig bort. Senest er noget Saadant skeet med en Flok Læredrenge, der den 7de d. M. om Aftenen fra Militairmusiken ved Hovedvagten i Anledning af Hendes Majestæt Dronningens Fødselsdag drog ad Gothersgade til Volden og under Raabet »til Schmaltz« ad Volden henimod Teglgaardstrædet, men som uden at komme ind i denne Gade bleve adsplittede af en tilstedeværende Politistyrke.

Hvad der som ovenanført er passeret den 21de f. M. og den 7de dennes, er constateret ved særlige Rapporter, der allerede ville være Deres Excellence bekjendte, medens der ved de andre Leiligheder ikke er funden Anledning til skriftlig Rapport.

Der er, som denne Beretning viser, fra Politiets Side gjort alt Fornødent for at beskytte Pastor Schmaltz mod enhver Forulempelse, og det er, saavidt jeg kan see, fuldkommen opnaaet, Noget, jeg har Grund til at antage, at han selv vil være den Første til at erkjende, hvorfor han ogsaa for en af Politikredsens Overbetjente har udtalt sig om, at han var tilsinds at berigtige en løgnagtig Beretning om Demonstrationer s. 730 imod ham, der skal have staaet i det i Hamborg udkommende Blad »der Freischütz«.

Afskrift i Politidirektørens Arkiv. — Smstd. findes 5 Stkr. Politirapporter af 21., 22., 23. August og 8. September 1870, der er Grundlaget for Beretningen.