Danmarks Breve

BREV TIL: Christian 9. FRA: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn (1870-09-17)

Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn til Kongen.
Kjøbenhavn, 17. September 1870.

Allerunderdanigst Forestilling.

Som jeg allerede har havt den Ære allerunderdanigst at meddele Deres Majestæt, har den franske Udenrigsminister, Hr. Jules Favre, i et Circulaire meddeelt mig, at der i Frankrig havde dannet sig en provisorisk Regjering under Navn af »Regjering for Nationalforsvaret«, hvorhos han i samme Document har udtalt sig om de Grundsætninger, hvorefter denne Regjering agter at handle under de nærværende Forhold. Paa samme Tid har Hr. Jules Favre skriftligt meddeelt Deres Majestæts Gesandt i Paris, at han i den provisoriske Regjerings Navn har overtaget det franske Udenrigsministerium, hvilken Meddelelse Grev Moltke har taget ad referendum og forelagt den kongelige Regjering med Begjæring om at forsynes med de i saa Henseende fornødne Instructioner.

Det vilde være i fuld Overeensstemmelse med, hvad Deres Majestæts Regjering ved lignende tidligere Leiligheder har gjort, at besvare disse Meddelelser med en Anerkjendelse af den nye Regjering, der er i faktisk Besiddelse af den øverste Myndighed i Frankrig, der er bleven nødvendig ved Keiserens Fangenskab og Keiserindens og Keiserprindsens Flugt, og der endelig, hvad man end iøvrigt vil dømme om dens Tilblivelsesmaade, i alt Fald anerkjendes af Franskmændene selv som deres provisoriske Regjering. Af disse Grunde have s. 734 ogsaa adskillige Stater allerede officielt anerkjendt denne Regjering.

Naar jeg ikke destomindre troer allerunderdanigst at burde tilraade Deres Majestæt ikke allerede nu at foretage et saadant Skridt, ledes jeg for det Første dertil ved den almindelige Betragtning, at en lille Stat som Danmark neppe bør stræbe efter at være mellem de første, der formelt anerkjende den nye Regjering i Frankrig. Men endnu vigtigere forekommer det mig at være, at en formel Anerkjendelse fra Deres Majestæts Side muligviis kunde udøve en skadelig Indflydelse paa den eventuelle Stilling, som den kongelige Regjerings Tiltrædelse til den engelske Neutralitetsligue ikke usandsynlig kunde aabne Udsigten til. Dersom nemlig denne Forening af neutrale Stater under Forholdenes Tryk maatte blive kaldet til at optræde som Fredsmægler mellem Frankrig og Preussen, og hvis denne sidste Magt, hvad der ikke er umuligt, i saa Fald ikke vilde vise sig villig til at underhandle med de nuværende Magthavere i Paris, vilde de neutrale Magter, der allerede formeligt havde anerkjendt den nuværende Regjering, have paalagt deres Handlefrihed et Baand, som de muligviis i høi Grad vilde have at beklage.

Under disse Omstændigheder formener jeg allerunderdanigst, at det turde være hensigtsmæssigst at besvare Hr. Jules Favre’s Circulaire ved en kort Skrivelse til Vicomte de St. Ferriol, i hvilken jeg indskrænker mig til at erkjende Modtagelsen af ovennævnte Document med Tilføiende af, at det har været Deres Majestæt allerunderdanigst forelagt af mig og at det har behaget Allerhøistsamme at bemyndige mig til at bevidne den franske Gesandt, hvorledes Deres Majestæt med Interesse har modtaget denne Meddelelse og oprigtigt ønsker, at det maa kunne lykkes Regjeringen for Nationalforsvaret at sikkre Frankrigs Lykke indadtil, og udadtil at forskaffe Landet en hæderlig Fred. Hvad dernæst Instructionen til Grev Moltke angaaer, tillader jeg mig allerunderdanigst at foreslaae, at jeg allernaadigst bemyndiges s. 735 til at tilskrive ham, at han ligesom hidtil vil indskrænke sig til en officieus Forbindelse med den provisoriske Regjering, men naar han erfarer, at nogen af de 3 Stormagter, England, Rusland eller Østerrig, notificerer Hr. Jules Favre, at dens Repræsentant har modtaget Ordre til at forhandle med ham officielt og altsaa anerkjender den af ham repræsenterede Regjering, vil Grev Moltke, uden nærmere Instrux herfra, ved en Note have at meddele den franske Udenrigsminister, at han af den kongelige Regjering har modtaget en lignende Ordre.

I Henhold til Ovenstaaende tillader jeg mig derfor i dybeste Underdanighed at indstille:

at det allernaadigst maatte behage Deres Majestæt at bemyndige mig til at besvare Vicomte de St. Ferriol’s Meddelelse samt til at instruere Grev Moltke, saaledes som jeg ovenfor har havt den Ære at bringe i allerunderdanigst Forslag.

Udenrigsministeriet, 17. September 1870.

Allerunderdanigst
O. D. Rosenørn-Lehn.

Indstillingen bifaldes.
Amalienborg Slot, 17. September 1870.

Christian R.
/O. D. Rosenørn-Lehn.

U. A. Kgl. Resolutioner.