Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Peter August Frederik Stoud Vedel (1870-09-28)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
28. September 1870.

Kjære Kammerherre.

Jeg takker Dem meget for Deres udtømmende Brev og jeg haaber at det skal lykkes os at forsone de vrede Guder. Jeg har engang incidenter beklaget til Heydebr. at tydske Aviser fremstillede den Schmalz’iske Sag saa odiøst, ligesom danske Aviser fra deres Side havde fundet en Provocation i Pastorens Opfordring, som aabenbart ikke laae deri. Jeg kunde derfor ønske at han confidentielt vilde læse Politirapporten. Nogle Dage efter gav han mig den tilbage og sagde at han ogsaa fra Schm. selv vidste at Politiet havde giort Alt hvad der var muligt og at Sch. i fuldt Maal erkjendte det. Senere har jeg gientagende talt med ham ogsaa her ude hos mig selv, idet han meget venskabelig er kommet s. 744 og drukket Thee hos mig. Jeg er overbevist om at han i alt Fald ikke finder sig fremmed eller uvenligstemt mod Udenrigsministeriet. Baron R. har Intetsomhelst mod H. og jeg har paa bedste Maade anbefalet ham at vise personlig Venskabelighed imod ham. I Tirsdags Morges gik jeg selv ind til H. for at meddele ham Fødselen; 1 ) »da Baron R. var kjørt til Bernstorff, vilde jeg strax personlig meddele ham det som doyen«. Dette behagede ham øiensynlig meget og end mere da jeg paa hans Spørgsmaal om hvad jeg aldeles privat raadede ham til at giøre, sagde at jeg i hans Sted vilde kjøre til Charlottenlund for at skrive sig. — Det giorde han ligesom han endvidere tog til Bernstorff, og det bedste var at han var den eneste af Gesandterne her i Byen der giorde det. Alt det har sat ham i meget godt Humør. Forresten kan jeg i allerdybeste Fortrolighed sige Dem at Kongen og Dronn. strax have telegraferet om Fødslen til Kongen af Preussen og til Dronningen og faaet meget hjertelige Lykønskninger tilbage.

Hvad Berl. Tid. angaaer har jeg gientagende sagt til Knudsen at hans Neutralitet var altfor trefarvet, men han forsikkrede at han vidste det ikke og at Berling vilde at man ikke ødelagde Bladet ved at giøre det upopulært osv. Det er virkelig vanskeligt hvad man skal giøre med disse Mennesker. Jeg har allerede casseret et Par Artikler af D—d, da jeg er bleven Censor over min stakkels gamle Chef, 2 ) nu da han har slaaet sig paa Avisskriveriet. Jeg har spurgt mig for om det var sandt at Krigsministeriet havde villet være fiint med i sin Tid at trække vore Par hundrede Soldater omkring om Natten — man har svaret mig at det ikke var saa, men vel at Indskibninger vare skeete lige i Daggry fordi man gierne vilde undgaae at seile om Natten og derfor maatte tidligt afsted. — Men det kan saamænd gierne være s. 745 sandt at man vilde være listig. Forresten er H. ogsaa slem i den Retning. Jeg veed ikke om jeg har sagt Dem at han flere Gange ukjendt og antaget for en Svensk efter sit Maal, 1 ) har indladt sig i Samtale med yngre Officerer hvem han har udfrittet om Troppebevægelser. Det Værste ved den Taktløshed er jo ikke hvad han kan faae at vide, men hvad han faaer at høre, thi flere Gange har Vedkommende med stor Iver yttret sig om sin Længsel efter at komme til at slaaes med Preusserne. Men værst vilde det ganske vist være dersom han endte med at faae Prygl for denne Maade at overliste Folk paa. . . .

Nu høre vi naturligvis intet Mere fra Moltke, som sidder i Paris. . . .

Den »neutrale Ligue « har viist sig noget dødfødt, thi nu hører man aldrig et Ord om den. En sagde forleden Dag meget rigtigt: »Ja havde Palmerston eller endog kun Clarendon levet, eller hvis Gortchakow var død!« Jeg har destoværre ikke seet Hr. Harris-Gaskell, thi Wyke sagde rigtignok forleden at han vilde bede mig spise alene sammen med dem en Dag, men jeg hørte senere Intet derom, og Hr. H. selv viste sig ikke paa Ministeriets Horizont. Det var forresten kjedeligt, thi jeg har fra alle Sider hørt ham omtale som en meget dygtig ung Diplomat.

Er det sandt at Bism. er kjed af at være i Feldten og desuden ønsker at unddrage Kongen fra Militærpartiets store Indflydelse og derfor underhaanden sætter i Scene i Berlin at man der vil have Kongen hjem? Forleden fortalte Wyke mig at Raasløff havde betroet ham at han vidste at Thile havde faaet Fuldmagt til strax at aabne Forhandlinger med Danm. om Udførelsen af Pragerfreden! (sic) 2 ). Nu skal De snart faae vor Throntale. Jeg troer at De vil være ret tilfreds med den, skjøndt efter min Smag vort »Haab« og vort s. 746 »venskabelige Forhold til vor mægtige sydlige Nabo« nok kunde have været berørt lidt finere. Men det vilde nu Hall have og det er vel kun en Nuance, der er mere individuel end betydende. Havde jeg Texten 1 ) skulde jeg sende Dem den her, men den hviler hos Conseilspræsidenten. (A propos en herværende Diplomat har døbt ham: M. le Comte La mouche du coche.)

P. Vedel.

Quaad.es Papirer. U. A.