Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: George Joachim Quaade (1870-12-03)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 3. December 1870.

Kjære Vedel,

. . . Jeg havde igaar skrevet i længere Brev til Dem om den Gjenstand De omtaler i Deres Brev af 14de f. M., 2 ) nemlig vor fremtidige Stilling til Preussen og Rusland, og kunde s. 788 jo sende det til Beviis paa at jeg ikke har glemt Sagen; men jeg er oprigtig talt ikke tilfreds med Brevet . . . jeg vil derfor heller forbeholde mig at skrive om samme Gjenstand en anden Gang. Det haster jo hellerikke dermed, og jeg maa sige, jeg troer desuden ikke at Faren er saa stor som Deres Kilde antyder. Jeg mener naturligviis ikke, at vi skulle lægge Hænderne i Skjødet. Vi maa være meget forsigtige og meget opmærksomme paa hvad der foregaaer. Men den formelle Uafhængighed som vi have, frygter jeg ikke for at vi saa snart skulle miste, om vi end maa være belavede paa at see ved mange Leiligheder, at den Uafhængighed vi have, er mere formel end virkelig. Det Væsentlige er jo imidlertid at vi ikke komme under Eens Herredømme, thi saalænge have vi jo en Fremtid.

50*

Jeg sagde Dem for nogen Tid siden, 1 ) at jeg antog Ideen om Danmarks Neutralisation kom fra Hjørnet af Bredgaden og St. Anna Plads. Jeg meente Wyke, hvilket De vist vil have forstaaet. Denne Mening grunder jeg paa hvad Loftus har sagt mig. Jeg kjender saa godt som slet ikke til Wyke, men jeg maa sige at jeg efter Loftus’s Yttringer ikke just kan antage at Wyke betyder særdeles Meget i sit Hjem. Dette gjælder jo i Reglen, desværre, med dem man sender os. Nu er det imidlertid ikke alene Danmark men ogsaa Sverrig og Norge der skulde neutraliseres. Dette sagde Loftus iforgaars. Jeg slog baade det Ene og det Andet hen; thi endnu er Tiden ikke kommen. Saalænge det slesvigske Spørgsmaal er in suspenso maa vi efter min Mening ikke tage Noget, sorn kunde kaldes en Velgjerning. Her har der forresten ogsaa været rettet Spørgsmaal til mig med Hensyn til om det var sandt, at vi vilde gaae ind i det nordtydske Forbund. Det er Loftus og foruden ham, den italienske Gesandt, Launay, der har spurgt mig derom. Ligesom Loftus kan være kommen paa den Idee ved Wyke, saaledes kan Launays Kilde være Rati, som for nogen Tid siden reiste herigjennem. Der har s. 789 nok været Tale derom i Kbhvn.; men hertil skal jeg ikke bemærke Andet, end at jeg er fuldkommen overbeviist om, at man her ikke vilde have os. . . .

G. Quaade.

P. Vedels Privatpapirer.