Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: George Joachim Quaade (1871-12-27)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Berlin, 27. December 1871.

Deres Excellence vil maaskee allerede af mit Brev af 29de Sept., hvorved jeg efter min Tilbagekomst til Berlin udtalte min Tak for min Ferie, have faaet en Forudfølelse af, at jeg ikke for det Første vilde blive istand til at indsende mange eller righoldige politiske Meddelelser. Under nærværende Forhold, hvor hele Opmærksomheden er henvendt paa det store Centralrige som har dannet sig her, og hvor Omverdenen i forventningsfuld Tilbageholdenhed undgaaer enhver selvstændig Action, synes det iøvrigt ogsaa rimeligt nok, at s. 87 der intet Vigtigt foregaaer i de internationale Forhold, eller at, hvis der foregaaer Noget, Ingen uden de umiddelbart Interesserede erfarer Noget derom. Alt hvad man nogenlunde klart kan see, er at Forholdet mellem Preussen og Rusland er saa godt som nogensinde; at Forholdet mellem det nye Tydskland og Østerrig er bedre end tidligere, og at England, sin i den senere Tid stadig fulgte Politik tro, kun beflitter sig paa at hylde Lykken hvor den findes. Her i de indre Forhold gaaer Alting glat. Ikkun de geistlige Forhold i Tydskland give Anledning til Rivninger og, som jeg troer, ikke ringe Betænkelighed.

Hvad vore Sager angaaer, saa har jeg, siden min Tilbagekomst til Berlin i Efteraaret, aldeles Intet hørt om den af dem, som er den vigtigste. De andre gaae deres sædvanlige langsomme Gang igjennem de mange over- og underordnede Instantser som maae høres og desværre ogsaa ofte adlydes; men der er vel dog Grund til at haabe, at de efterhaanden ville finde, om just ikke en fuldkommen tilfredsstillende, saa dog en antagelig Løsning. Jeg modtog nylig en Sag om Hjemstedsbeviser fra Ministeriet, hvis endelige Ordning jeg, efter foreløbig at have talt derom i Udenrigsdepartementet, ikke antager vil volde videre Vanskelighed; men der maa corresponderes derom med de indre Autoriteter, navnlig Localautoriteterne, og saaledes vil der ogsaa hertil udfordres Taalmodighed. Dette er vistnok en ikke alene god men ogsaa i mange Tilfælde nyttig Dyd; men det er haardt i Alting at maatte tage sin Tilflugt dertil, og jeg vilde oprigtigt ønske, endelig engang at kunne meddele noget virkelig Godt og Glædeligt herfra. Jeg kan kun haabe, at det nye Aar, hvortil jeg herved sender Deres Excellence mine bedste Ønsker, maa bringe en heldig Vending i denne Henseende.

G. Quaade.

Orebg.