Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: Christian Frederik Falbe (1872-01-23)

Kammerherre Falbe, Gesandt i Wien, til Udenrigsminister Baron Rosenøm-Lehn.
Wien, 23. Januar 1872.

Herr Baron,

Jeg er i den senere Tid gjentagent bleven interpelleret af mine Colleger angaaende et cirkulerende Rygte om Forhandlinger mellem Cabinetterne i Kiøbenhavn, Berlin og Wien angaaende Opgivelsen af Prager Fredens Art. V og Danmarks Neutralisation, som Eqvivalent for det Tab, det saaledes leed. Jeg har ikke skjænket Rygtet nogen Tiltro, og erfoer tilmed gjennem Marquis de Banneville, der havde interpelleret Grev Andrassy om Sagen, at Ministeren bestemt nægtede, at kjende Noget til saadanne Forhandlinger. Da jeg imidlertid igaar paa en Spadseretour med Grev Andrassy fandt en gunstig Leilighed, berørte jeg det nævnte Rygte. s. 90 Ministeren forsikkrede ogsaa mig, at der ikke var ham det Mindste bekjendt om disse formeentlige Forhandlingers Existents; tilmed havde han modtaget en Rapport fra Kiøbenhavn, ifølge hvilken Deres Excellence havde besvaret den K. K. Chargé d’affaires’ Spørgsmaal derhen, at der fortiden aldeles ikke forhandledes om den slesvigske Sag. 1) Hvad en garanteret Neutralitet angik, ansaae han en saadan af Nytte for Lande, som f. Ex. Belgien, der laae imellem rivaliserende Stormagter, og saaledes vare udsatte for at blive draget ind i deres Trætter, medens Danmark med sin geographiske Beliggenhed og sin politiske Stilling ikke syntes ham, at være udsat for de samme Farer, ligesom det heller neppe i paakommende Tilfælde vilde finde en saa virksom Støtte for dets Neutralitet, som den Belgien ved sidste Krigsudbrud havde havt i England.

Jeg svarede, at jeg vilde afsee fra selve Betydningen af en garanteret Neutralitet, der vel ogsaa havde sine svage Sider, eftersom man havde anseet det for nødvendigt, i det ovenciterede Tilfælde at forny Garantien udtrykkeligt ved en speciel Traktat. 2) I nærværende Tilfælde forekom det Arrangement, som der var Tale om for Danmarks Vedkommende, mig at være ensbetydende med, at vor Debitor skulde fritages for at betale os, hvad han skyldte, og tillige have den Fordeel, at vi sattes i en saadan Stilling, at det gjordes os umuligt, at reclamere vort Tilgodehavende. Fordelen vilde saaledes ganske være paa den ene Side.

»Det er sandt«, svarede Grev Andrassy, »oversat paa godt Fransk /: vor Samtale førtes i dette Sprog :/ er det accurat Meningen af et saadant Forslag.«

s. 91 Grav Paars Udnævnelse til Gesandt ved det kongelige Hof er underskrevet af Hans Majestæt Keiseren, og vil en af Dagene blive offentliggjort. 1) Grev Paar befinder sig for Tiden endnu i Dresden.

C. Falbe.

Depeche Nr. 1, modtaget 3. Februar 1872.