Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1872-06-29)

Lensgreve C. E. Frijs til Direktør P. Vedel.
Boller, 29. Juni 1872.

Kjære Vedel! Det gjorde mig meget ondt, at jeg ikke fik Tiden til at slaae til for at komme ud at samtale med Dem om Adskilligt, navnlig vilde jeg have spurgt om hvem den s. 114 Emissair har været der enten i 54, 55 eller 56 reiste i Hertugdømmerne for fransk Regning og hvis Rapport i sin Tid ikke har været uden betydelig Indvirkning paa de politiske Constellationer, 1) endvidere vilde jeg ogsaa have omtalt for Dem en vigtig Begivenhed i 1864 som muligviis heller ikke er Dem fuldt bekjendt og som jeg iaar erfarede i Paris 2) og begge disse Data indeholder forenede en god Oplysning om napoleonsk Politik os vedrørende. Jeg fik kun Tid til at tilendebringe mine egne Forretninger Terminen vedrørende og maatte saaledes opgive et Møde med Hall, hvorpaa jeg havde lagt nogen Vægt for dog at faae Leilighed til at fremsætte mine Bemærkninger om adskillige Personalia, ikke fordi jeg troer at det vilde have nogen stor Betydning men fordi jeg dog vilde have frelst Samvittighed for at have fraraadet en forestaaende Skandale. 3) — Saavel hos Rosenørn som hos Kongen gjorde jeg mit Bedste for at virke i den Aand, vi havde omtalt under vor sidste Samtale; det løber mig tidt koldt ned af Ryggen naar jeg tænker paa vort ulykkelige elskede Fædrelands Fremtidsskjæbne, thi det forekommer mig at blive en national Eiendommelighed for os Danske at være blottet for sund Menneskeforstand eller for at tale Lehmannsk at mangle le gros bon sens, og tidt forekommer denne Mangel mig at være en Følge af og Udvikling af vor Lidenhed, thi Blikket kan ikke hæve sig op over det Trivielle og denne Mangel forekommer mig at forefindes overalt ligesaa vel hos de Fornemme som hos de Dannede og ligeledes saavel hos Bjørnbakkere og førende Venstremænd som hos vore danske Internationale. Jeg vil haabe at det maa være en Taage som svæver kun for mit Blik men den udøver tidt en isnende Indflydelse paa hele min Tilstand; undskyld at jeg ikke har kunnet tie stille hermed thi Intet kunde jeg dog s. 115 mindre ønske end at De blev smittet af lignende Svaghed. Med Latter i Sind mindes jeg endnu Deres to udmærkede Anekdoter. — ...

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer.