Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: Carl Rudolph Emil Vind (1872-08-05)

Kammerherre Vind, Gesandt i St. Petersborg, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
St. Petersborg, 5. August/24.juli 1872.

Deres Excellence,

Hr. Geheimeraad Westmann har idag bekræftet mig paa en aldeles bestemt Maade en Efterretning, som allerede siden nogle Dage omtaltes som begrundet, nemlig at H. M. Keiser Alexander har til Hensigt i September at besøge Berlinerhoffet samtidig med den østerrigske Keisers Besøg der.

s. 116 Keiseren skal i Førstningen, formodentlig af reent private Grunde, have været utilbøielig til at modtage den Indbydelse, som den tydske Keiser ønskede at tilstille ham. Senere er imidlertid Reisen for hvilken vægtige Grunde ere blevne anførte, bleven besluttet og den 23. August/4 Septbr. vil keiseren indtræffe i Berlin til et 7 Dages Ophold. De store Manøvrer, som til den Tid skulle afholdes i Preussen og Afholdelsen af nogle Jagter angives 1) som den nærmeste Anledning til Reisen.

At det maa være af stor Vigtighed for det nye tydske Keiserhof at have sine to mægtigste Naboer til Gjæster, er let forstaaeligt, især hvis der af dette Møde kunde fremgaae en Overeenskomst om det Bestaaendes Opretholdelse. I ethvert Fald vil Europa i de tre Monarchers Sammenkomst see en Garantie for Fredens Opretholdelse saavel med Hensyn til de ydre politiske Fjender af den bestaaende Tilstand, som til de indre Fjender af den sociale Tilstand. 2)

Ønsket om Fredens Opretholdelse og Frygten for Revolutionens Skræmmebillede er det udentvivl ogsaa nærmest, der har bevæget Keiser Alexander til at give efter for Berlinerhoffet, der stiller sig som Forkæmper for de conservative Principer, og i hvis Planer det vel ligger at tilveiebringe en yderligere Tilnærmelse imellem Rusland og Østerrig.

Jeg spurgte Hr. Westmann, om han ei troede at ved denne forestaaende Sammenkomst Leiligheden skulde være kommen til at bringe det nordslesvigske Spørgsmaal til Afgjørelse, idet jo en af de directe ved Tractaten interesserede Magter — Østerrig — var der tilstede. Hr. Westmann svarede imidlertid undvigende herpaa, og det er heller næppe at antage, at der fra ham vil kunne udgaae noget Initiativ til Indbringelsen af denne Sag, hvortil dog Leiligheden — forsaavidt s. 117 det er mig tilladt at udtale nogen Mening derom — synes mig given.

Fraværelsen i dette Øieblik af betydeligere og indflydelsesrigere Politikere fra Petersborg gjør det ei godt muligt at faae Oplysninger i saa Henseende. Imidlertid har jeg dog fundet enkelte, der dele min Anskuelse.

E. Vind

Depeche Nr. 17, modtaget 9. August 1872.