Falbe, Christian Frederik BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Falbe, Christian Frederik (1872-09-07)

Kammerherre Falbe, Gesandt i Wien, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Berlin, 7. September 1872.

Herr Baron,

Som det alt vil være Deres Excellence bekjendt, ankom Hans Majestæt Keiseren af Østrig hertil igaar Aftes Kl. 6. Imorges afholdtes den store Parade for de to keiserlige Gjæster,s. 137og jeg var heldig nok under samme til at komme i Berøring baade med Grev Andrassy, Baron Hoffmann og Grev Karolyi. ¹⁾Grev Aloys Karolyi (1825—89), østrig-ungarsk Gesandt i Berlin 1871—78. — Baron L.-F. v. Hofmann var Sektionschef i det østrigungarske Bigskancelli. Efter endt Parade begav jeg mig til Slottet, for at indskrive mig hos Hans Majestæt, Keiseren af Østrig, og aflægge Besøg hos Følget, af hvilket jeg dog kun traf Baron Hoffmann, og havde en kort Samtale med ham, hvorunder han af egen Drift indlod sig paa at omtale Betydningen af denne Trekeiser-Sammenkomst som et Tegn paa gjensidigt Venskab, medens man var enig om ikke at berøre nogetsomhelst politisk Spørgsmaal. Han tilføiede, at Fyrst Bismarck havde næret en vis Frygt for, at Fyrst Gortchakoff skulde ville bringe et eller andet Spørgsmaal paa Bane; ²⁾Sml. »Bismarck und die nordschleswigsche Frage«, S. 376 f. men at Rigskantsleren alt igaar Aftes havde forsikret ham om, at al Tvivl i saa Henseende var hævet. Da jeg hertil henkastede den Yttring: »altsaa intet orientalsk Spørgsmaal?« svarede Baron Hoffmann: »hverken det orientalske, det slesvigske eller det hannoveranske«. »Overhovedet, tilføiede han, vil man ikke bringe nogen Sag paa Bane, uden at man forud er bleven enig derom fra alle tre Sider«. Hvad Østrigs Forhold til Rusland angik, kunde han sige, at det var blevet saa cordialt og tilfredsstillende som muligt.

Jeg veed ikke, om Fyrst Bismarck ved ovenciterede Yttring, har villet hentyde til det slesvigske Spørgsmaal, som han frygtede kunde blive draget frem af Fyrst Gortchakoff; men det forekommer mig, at efter en saa bestemt Aftale mellem de tre Udenrigsministre ville Souverainerne vanskeligt paa deres Side kunne fremkalde en Discussion om internationale Spørgsmaal. Er man end enig om ikke at forstyrre Harmonien under Trekeiser-Mødet ved politiske Discussio- ner af speciel Charakter, udelukker dette ikke Sandsynligheden for, at man vil benytte det lykkeligt etablerede Venskab s. 138til efterhaanden at søge at ordne de endnu uløste Spørgsmaal, der tidligere eller senere kunde benyttes til at gjøre et Skaar i »Verdensfreden«.

Idet der saaledes efter Baron Hoffmanns Yttringer ikke synes at være noget Haab om, at det slesvigske Spørgsmaal for Øieblikket og her paa Stedet vilde blive bragt sin Løsning nærmere, forekommer det mig rigtigere, ikke at forfølge samme længere her, eller at søge en politisk Samtale med Grev Andrassy selv, med hvem jeg iøvrigt atter tilfældigt traf sammen iaften hos Baron Hoffmann, der havde indbudt os til at overvære den store Tappenstreg fra sine Vinduer i Slottet.

Jeg agter derfor at afreise herfra imorgen, idet jeg antager, at jeg med større Nytte vil kunne fremkalde en Yttring fra Grev Andrassy om den europæiske Situation i Almindelighed og specielt om det slesvigske Spørgsmaal, naar jeg atter møder Hans Excellence i Wien om nogle Dage. ¹⁾Sml. Kriegers Dagbøger V, S. 248 under 6. September 1872.

C. Falbe.

Modtaget 12. September 1872.