Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: George Joachim Quaade (1872-09-13)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Berlin, 13. September 1872.

Deres Excellence,

[Kejseren af Rusland var ankommet til Berlin d. 5. September, medens Kejseren af Østrig sammen med Kronprinsen af Sachsen kom Dagen efter. Efter en Række Hoffester og militære Skuespil rejste den østrigske Kejser den 11., og den russiske Kejser den 12. Ved dette Møde blev de tre Kejsere enige om, at der i Frankrigs nuværende Tilstand tilkom dette Land muligst Skaansel i enhver Henseende, og om saaledes i alle Retninger at søge at mildne de Saar, hvoraf det endnu led. Andre Aftaler var der, efter hvad Quaade havde kunnet erfare, ikke truffet.]

. . . Dette Mødes Pæsultater have været mere negative end positive. De tre Monarker have selvfølgeligen underholdt sig indbyrdes om de forskjellige vigtigere politiske Spørgsmaal, som for Tiden tildrage sig den almindelige Opmærksomhed, og forsaavidt de da have berørt Forhold, som de ikke alle have kunnet see i samme Lys, have de muligen vedtaget en Grændse udover hvilken de i disse Forhold ikke kunde handle anderledes end i Fællesskab, eller som en enkelt af s. 140 dem ialfald ikke kunde overskride uden foregaaende Varsel. . . .

Saaledes som allerede ovenfor indirecte antydet, er det nordslesvigske Spørgsmaal, saavidt jeg veed, ikke bleven berørt paa Kaisermødet. 1) Ialfald er det næppe bleven ført sin Løsning nærmere ved denne Leilighed. Den af de tre Souverainer som maatte ventes først at ville bringe dette Spørgsmaal paa Bane, er formentligen Kaiseren af Rusland. Men ligesom denne Souverains Deltagelse i Mødet, efter hvad jeg har erfaret, er foranlediget ved det russiske Cabinets Initiativ, medens Sammenkomsten mellem den Tydske Kaiser og Kaiseren af Østerrig er blevet indledet fra Østerrigs Side, som Gjengæld for Kaiser Wilhelms Besøg ifjor i Ischl og Salzburg, 2) saaledes har jeg god Grund til at troe, at det russiske Cabinet, ved at tage hiint Initiativ, væsentligt har havt det Formaal for Øie, at Kaiseren af Rusland skulde kunne virke modererende paa eventuelle Samtaler eller Forhandlinger mellem de tvende andre Kaisere; og forholder dette sig rigtigt, har Kaiseren af Rusland formentligen ikke vel for sit Vedkommende kunnet bringe et Spørgsmaal som det ovennævnte paa Bane, selv hos sin nærmeste Allierede, den tydske Kaiser, uden at udsætte sig for, at man fra andre Sider ogsaa gjorde andre Spørgsmaal til Gjenstand for mere indgaaende Omtale. ..

G.Quaade..

Depeche Nr. 22, modtaget 18. September 1872.