Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: George Joachim Quaade (1873-10-18)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Fortrolig.
Berlin, 18. Oktober 1873.

Deres Excellence,

I Anledning af at Statssecretairen i det herværende Udenrigsdepartement havde anmodet mig om at besøge ham en af disse Dage, for at han kunde underholde sig med mig om de fra den tydske Gesandt i Kjøbenhavn indkomne Depescher, s. 205 begav jeg mig igaar hen i ovennævnte Departement, og Herr v. Bülow gjorde mig da, ifølge Rigskantslerens Paalæg, følgende Meddelelse, som Sidstnævnte ønskede bragt til den kongelige Regjerings Kundskab.

Under Bigskantslerens Ophold i Berlin for nogle Dage siden, paa hans Beise til Vien, havde Herr v. Biilow forelagt ham de ovennævnte Depescher, der navnlig indeholde en Skildring af den parlamentariske Krise som er udbrudt i Danmark, 1) saavelsom af den Stilling den kongelige Begjering har indtaget i Forhold til denne Krise. Bigskantsleren havde med levende Interesse gjort sig bekjendt med disse Herr v. Heydebrands Meddelelser; han fandt den kongelige Regjerings Holdning og Fremgangsmaade i alle Henseender correct og skjænkede den sit uforbeholdne Bifald. Det glædede ham saa meget mere at kunne udtale sig paa denne Maade, som det var baade hans og den kaiserlige Regjerings oprigtige Ønske, at Hs. Maj. Kong Christian IX’s Regjering var en stærk Regjering, istand til at holde den naturlige og selvstændige Udvikling af Danmarks indre Forhold uanfægtet af politisk Uro iblandt Landets Befolkning og af andre hæmmende Vanskeligheder. Han var rede til, indenfor Mulighedernes Grændser, at yde den danske Regjering al den Støtte som maatte ønskes; thi han nærede den største Sympathi for Hs. Maj. Kong Christian IX, og denne Følelse, som deeltes af den kaiserlige Regjering, havde tiltaget i Styrke som Følge af den tydske Kronprindses Udtalelser om den smukke og endog over Forventning forekommende Modtagelse, Hs. kgl. Høihed ved sit Besøg i Danmark havde s. 206 fundet hos den kongelige Familie, og om Maaden hvorpaa dette Besøg var bleven indledet.

Kantsleren havde en særlig Grund til at ønske, at den danske Begjering erfarede hvorledes han betragtede den nuværende politiske Krise i Danmark. Det var bleven sagt, at den herværende Regjering med Tilfredshed vilde hilse en dansk Begjering, som nærede Ligegyldighed for den ydre Politik, som f. Ex. vilde ansee Hær og Flaade for unyttige og overflødige Statsindretninger. Der var ogsaa bleven tillagt Tydskland, i dets Forhold til Danmark, Fremtidsplaner, til hvilke det vilde passe, at dette Land henlaae forsvarsløst og hjemfaldent til indre Uroligheder, som tilsidst maatte medføre Landets Opløsning; og der var navnlig bleven talt om Jylland som et nærliggende Object for hine Planer. Alt dette var det Kantsleren om at gjøre, udtrykkeligt at erklære for stridende mod Virkeligheden. Tydskland ønskede ingen svag Regjering i Danmark, det nærede ingen for dette Lands Fremtid farlige Planer. Tvertimod, den herværende Regjering ansaae Danmarks fremtidige Bestaaen og Fremgang i politisk Selvstændighed for stemmende med Tydsklands egne velforstaaede Interesser, og den ønskede derfor at see hiint Land i Besiddelse af den indre Kraft og ydre Uafhængighed, som de naturlige Vilkaar hvorunder det er stillet, gjøre det muligt at opnaae.

Herr v. Bülow tilføiede, at Fyrst Bismarck havde opkastet det Spørgsmaal, om ovenstaaende Meddelelse rettest maatte være at gjøre den kongelige Begjering gjennem Herr v. Heydebrand eller gjennem mig; men de var snart blevne enige om at foretrække det sidste Alternativ; og heri var jeg ogsaa enig, da Statssecretairen til Slutning bemærkede, at han endnu kunde henstille til mig, om jeg vilde foretrække det første Alternativ. Han gav mig fuldkommen Bet i, at, gjort gjennem den tydske Gesandt i Kjøbenhavn, kunde Meddelelsen faae Udseende af en Indblanding, og bekræftede at noget s. 207 Saadant havde været aldeles fremmed for Kantslerens Tanke, saavel overhovedet som isærdeleshed naar han havde viist sig tilbøielig til at støtte den kongelige Regjering.

Quaade.

Depeche Nr. 28, modtaget 20. Oktober 1873.