Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Peter August Frederik Stoud Vedel (1873-10-22)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin.
[Kjøbenhavn,] Onsdag 22. Oktober 1873.

Kjære Kammerherre.

Jeg har i saa lang Tid forholdt mig tavs fordi jeg nu i mere end en Maaned har været og endnu er syg, og navnlig lider meget af Nervøsitet, saa at jeg er ubrugelig til Alting. Jeg kan ikke sove om Natten og taaler slet ikke at arbeide — var det en anden Aarstid tænker jeg at en Reise paa et Par Maaneder vilde kunne restituere mig, men paa denne Tid veed jeg ikke hvad jeg kan giøre uden at see at slæbe Vinteren over og da reise. Men jeg vilde dog ikke fortælle Dem om min Sundhed, men derimod tale til Dem om Deres to seneste Meddelelser! Hvad den til mig om B. Bülows Geheime Conferentsraads Titel angaaer, 1) saa tvivler jeg ikke paa at hans i saa Henseende ganske naturlige Ønske kan paa den af Dem antydede simple Maade opfyldes. Endnu har jeg ikke kunnet tale med Trap 2) — thi jeg har nu ligget tilsengs og maatte holde mig inde i næsten en Ugestid —, men der er jo ogsaa Tid nok indtil den nye Stats Calender udkommer. Hvad dernæst den officielle Depeche om den preuss. Regerings Stilling ligeoverfor vor Forfatningsstrid angaar, saa kjender jeg ikke Indholdet af Deres Privatbrev til Baron Rosenørn, 3) der strax efter Folkethingets Opløsning er taget tilbage til Lolland og til hvem jeg altsaa strax sendte Depechen. 4) Grev Holstein var ligeledes borte men kommer tilbage idag. Ham meddeler jeg da Depechen, der af ham meddeles Ministerraadet, og da De jo maa snarest muligt have et Svar, antager jeg at Baron R. kaldes tilbage ved Telegrafen. Det naturlige Spørgsmaal der stiller sig efter min Mening, er da det om den Understøttelse der tilbydes »inden Mulighedens Grændser« er s. 214 tænkt at bestaae i en moralsk Hjælp i vore indre Sager, eller om den kan tænkes at staae i Forbindelse med Spørgsmaalet om Art. V. Jeg antager det Første og dernæst at Bism. virkelig ikke tænker sig anden Indblanding i vore indre Anliggender end den moralske Hjælp, der ydes i den Maade paa hvilken den tydske Presse udtaler sig om dem og den Forekommenhed som i alle alm. Sager kan vises den danske Regering fra Preussens Side. I saa Tilfælde vilde vel den Depeche som De skulde faae, gaae i den Retning at »vel er den begyndte Kamp at føre med Regeringens egen Kraft og i Tillid til Folkets egen Besindighed, men det er dog altid af stor moralsk Betydning for Regeringen at vide at andre Regeringer med Interesse og Sympathie følge dens Beslutninger. Det har derfor været med en stor Tilfredsstillelse at den kgl. Reger. har modtaget den meddelte Udtalelse« osv. og derpaa nogle Ord om Forsikkringen mHt. at Preussen ikke har skumle Planer. Skulde derimod denne Avance fra pr. Side kunne indeholde en Antydning om at man event. vilde forhandle om Art. V vilde Svaret jo blive anderledes. Mig forekommer det nu meget lidet troligt at B[ismarck] nu vil erkjende en slig Forhandling som liggende »indenfor Mulighedens Grændser«, og dernæst kunde han jo i det Høieste føle sig opfordret til at forhandle naar det havde viist sig at den nuværende Regering virkelig ogsaa gaaer seirrig ud af Kampen, men ikke nu, da Ingen med Vished kan vide om ikke den nuværende Regering, med hvem Preussen da havde begyndt Forhandlinger, om kort Tid dog maa træde tilbage. Imidlertid forudseer jeg at flere af Ministrene ville troe at der er gjort en Avance i Retning af Art. V. 1) Maaskee har De allerede udtalt Dem derom til Baron R. men i Uvished derom, vil jeg ikke opsætte strax at bede Dem at sige mig Deres Mening om hvorledes Udtalelsen skal forstaaes. Det har vistnok her overrasket at Kronprindsen saaledes er kommen s. 215 men midt ind i Festlighederne for den tydske Keiser. 1) Rimeligvis vil han imidlertid derved blive sat istand til at kunne meddele Et og Andet til nærmere Oplysning om hvad Fyrst Bismarcks Tanker egentlig er. . . .

P. Vedel

Quaades Papirer. U. A.