Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Peter August Frederik Stoud Vedel (1874-01-02)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin.
[Kjøbenhavn,] 2. Januar 1874.

Kjære Kammerherre.

Glædeligt Nytaar for Dem og Deres og Tak for det forløbne! Efter al Sandsynlighed vil det nu begyndte Aar blive af stor Vigtighed for os baade i de indre Forhold og mHt. vort Forhold til Preussen, forsaavidt et eventuelt Thronskifte i Berlin vil blive en ny Leilighed, ved hvilken Løsningen af det nordslesvigske Spørgsmaal passende kunde skee og Noget vel i saa Henseende maa forsøges. Jeg deler ganske den Anskuelse, som De i Deres sidste Brev 1) udtaler angaaende vore indre Forhold og det Forkeerte der vilde være i nu at skifte Ministerium, men paa den anden Side maa man ogsaa huske paa at den nuværende Strid med Folkethinget ikke vil være til Ende for lang Tid og Ministrene kunne ikke holde længe ud endnu; hvis de altsaa ikke trække sig tilbage paa et forholdsmæssigt roligt Tidspunkt, vilde de let kunne komme til at virke endnu mere forstyrrende paa Udviklingen ved at s. 246 gaae af i et senere mere critisk Moment. Man maa nemlig vide at Bevægelsen paa Landet endnu ikke er i Tilbagegang, tvertimod er Ophidselsen efter alle Beretninger i Stigning i Jylland og en Opløsning vil neppe bringe bedre Valg end de sidste. Igaar ved Couren var hverken Formanden eller Viceformændene tilstæde og saavidt jeg veed var der ingen Undskyldning gjort for denne Udeblivelse, idetmindste vidste Liebe Intet derom. Bigtigtnok hører jeg idag at Krabbes Kone er i Barselseng, men ialt Fald berører det da ikke Viceformændene.

Jeg concluderer derfor til at medens jeg ganske vist fastholder at for Øieblikket bør Ministeriet blive — og jeg er langt fra vis paa at alle Ministrene ere af den Mening — troer jeg dog at det vilde være heldigt om en passende Leilighed kunde byde sig for dem til senere at trække sig tilbage og afløses af et Ministerium af samme Farve (f. Ex. Frijs, Estrup, hvis de ville) og bestaaende af Personer der ikke ere saa upopulaire, som adskillige af de nuværende — efter min Mening med Urette — unægtelig ere det. Tilstanden her er forresten ikke blot i dette Punkt meget lidet tilfredsstillende. Er det fordi jeg bliver ældre og mindre sangvinsk i mine Forhaabninger? det er muligt, men vist er det at jeg seer med stor Bekymring paa Forholdene i særdeles mange Henseender og Fremtiden stiller sig meget mørk for mig, thi vi begynde stærkt at lide af de samme Bevægelser der gjøre sig gjældende i de store Stater i Betning af en utaalmodig Higen efter materielt Velværen, saavel i de høiere som i de lavere Classer, forværret ved den Tilbøielighed til Misundelse som hører til vor Nationalcharakteer. — Men jeg vil ikke fortsætte disse lidet opbyggelige Betragtninger, som

De maaske selv engang imellem anstiller. . . .

P. Vedel

Quaades Papirer. U. A.