Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn (1874-01-12)

Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn til Kammerherre Ouaade, Gesandt i Berlin.
Kjøbenhavn, 12. Januar 1874.

Kjære Hr. Kammerherre!

... Jeg har flere Breve liggende for mig fra Dem, for hvilke jeg herved beder Dem modtage min Tak. Det lader til at Keiserens Sygdom nu forsaavidt er overstaaet, som han kan kjøre ud igjen, og beskjæftige sig med Statssager; men der er jo vist intet Spørgsmaal om at hans Tilstand et Øieblik var betænkelig nok, og Alderen er der jo saaledes at det vanskeligt lader sig beregne, hvad det nye Aar vil bringe. Saalænge den pr. Krone bæres paa dette Hoved troer jeg ikke paa nogen Mulighed af at naae Noget for os, — vi maa derfor fremdeles vente og haabe; iøvrigt maa man ogsaa være beredt paa at et Thronskifte vilde kunne medføre mange Eventualiteter, hvis Udgang ikke lader sig overskue. Det kan dog vist ikke oversees at vort Forhold til Tydskland har forbedret sig i det sidste Aar; at vore Naboer dog ligesom have begyndt at faae Øinene op for at der er skeet os Uret, og tænke sig Muligheden af at gjøre Indrømmelser om hvilke der før ikke kunde være Tale. Og forholder dette sig saaledes troer jeg at man kan sige at Kronprindsen af Pr. Besøg her i Sommer væsentligt har bidraget dertil.

Som De vil have erfaret er det forenede Venstres sidste Stormløb mod Ministeriet ikke lykkedes, idet Hs. M. Kongen har troet bedst at kunne jævne Striden ved Hjælp af sine nuværende Raadgivere. 1) Jeg vil ønske og haabe at han maa faae Ret i denne sin Opfattelse af Forholdene; men Sagen kan jo ganske vist ogsaa sees fra en anden Side og jeg har selv været tilbøielig til at troe at det havde været heldigt, dersom andre Kræfter vare komne til Roret. Thi det kan jo ikke nægtes at Situationen jo forsaavidt er forandret, som man jo ikke kan nægte at det ikke længere er det forenede Venstre, s. 248 med hvilket man udelukkende har at gjøre, men maa indrømme at det har faaet adskillige Tilsætninger af aristocratiske og bureaucratiske Elementer, ligesom det ogsaa er traadt tydeligere frem at det er Personer og ikke — i det mindste ikke udelukkende — Principper, hvorom der strides. Men det er mueligt at hvad der mueligviis vilde være vundet ved en Forandring, kun havde været en Galgenfrist, og i alle Tilfælde haaber jeg at Venstre nu maa være kommet til den Overbeviisning at Ministeriet ikke mangler Mod til at møde det. . . .

O. D. Rosenørn-Lehn.

Quaades Papirer. U. A.