Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: Peter August Frederik Stoud Vedel (1874-08-06)

Direktør P. Vedel til Udenrigsminister Baron Rosenørn -Lehn.
Brussel, 6. August 1874.

Kjære Excellence.

Det vil interessere Dem nærmere at høre hvorledes den tydske Befuldmægtigede her igrunden er den ene Afgjørende. 2) Allerede den første Dag da vi om Morgenen traf General Voigts-Rhetz hos Baron Jomini, frapperedes vi over at bemærke, hvor stolt og kjækt, paa samme Tid som han naturligvis var høflig, den smukke preussiske General optraadte ligeoverfor den smidige Russer. Klart og bestemt sagde den Ene hvad han vilde, næsten ærbødigt bøiede den Anden sig. Senere saae vi dem i Mødet. Hvergang Jomini foreslog Noget vendte han sig først til Voigts, billigede han, s. 285 var Sagen afgiort, havde han Betænkeligheder, gav Jomini hurtigt sit Forslag den fornødne Dreining. Dette gjentog sig efterhaanden saaledes at det næsten er bleven fast Regel I det første Møde, den saakaldte Commission holdt, mødte jeg, fordi Meningen var at man skulde begynde med Forslagets Begyndelse, altsaa med Partier af politisk Indhold. Men da vi skulde aabne Forhandlingen erklærede Præsidenten paa engang at efter General Voigts-Rhetz’s Forslag vilde han først sætte Cap. 3 under Forhandling. Men dette Cap. var af militær Natur og altsaa skulde den militære Delegerede have mødt, og desuden vare nu Alle forberedte paa det første Cap. og ikke paa de Spørgsmaal, som nu bleve tagne for. Jeg gjorde Præsidiet opmærksom paa Ulemperne ved denne uforudsete Forandring af Dagsordenen men uden at insistere. De Andre følte ligeledes det Uregelmæssige heri men General Voigts havde forlangt det og Sagen var dermed afgiort. — Igaar havde vi et andet endnu formløsere Exempel Skjøndt man fra alle Sider ønsker at Forhandlingerne fremmes og at man kan see Enden paa dette uendeligt kjedsommelige Liv her i Brüssel, saa gav Præsidenten dog paa een Gang Ferie for en Dag, og den Grund han officielt angav, var — at General Voigts ønskede at gjøre en Udflugt til Spa for at besøge sin Kone.

Forresten tager Generalen sig, som sagt, godt ud i denne overordnede Stilling. Han er i Formen høflig, men i Realiteten peremptorisk og staaer paa den imponerende Piedestal at repræsentere den dominerende Magt i Verden, og selv ved Familie, militær Bravour, almindelig Dygtighed og loyal Charakteer at rage op over alle de Andre. Den franske General er en ubetydelig, noget raa men vistnok brav og hæderlig Person, der ingen Rolle spiller, og Østerrigeren er ubegavet, mangler Personlighed og giør sig forgjæves Umage for at snakke lidt med, sædvanligt kun for at sige at han slutter sig til Voigts. Saaledes faaer man her i Conferencen ret en Følelse af hvor stor Preussens Magt for Tiden er i Verden s. 286 og tillige, hvorledes den virkelig fortjener det i Sammenligning med de andre. — Jeg modtager i dette Øieblik Baron Jominis nye Udkast til Sect. 1 Cap. 1, hvorom jeg strax vil skrive en Indberetning til D. Exc. fordi det efter min Mening ganske fritager os for et altid pinligt Initiativ. 1) Dersom jeg turde give Dem en Antydning, der, som jeg troer, vilde blive sat megen Pris paa, saa skulde det være at De snarest muligt, og uden at antyde Noget om at Danmark muligvis kunde have stillet sig i en Slags Opposition til Rusland ved at opstille Ændringsforslag til det oprindelige Udkast, udtaler til Mohrenheim, »med hvor oprigtig Tilfredsstillelse De har erfaret at den russiske Regering selv har forelagt nyt Forslag til Sect. 1 Cap. 1 og derved fjernet Betænkeligheder som kunde findes hos de smaae Regeringer, og at De paa samme Maade haaber at det vil lykkes den russiske Regering at overvinde de Vanskeligheder som Sect. 2 Cap. 1 og 2 i adskillige §§ endnu frembyde.« — Jeg veed at han strax [er villig til] at indberette det og at man vil sætte Pris paa en Anerkjendelse af den Dygtighed og Smidighed som det russiske Diplomati ved denne Leilighed virkelig har lagt for Dagen.

Jeg behøver vist ikke at sige D. Exc. at jeg tæller Dagene til at jeg kan forlade Brussel og gjensee Ministeriet.

P. Vedel.

Oreby.