Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: George Joachim Quaade (1874-09-28)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 28. September 1874.

Kjære Vedel,

Jeg vidste at De i Udviisningssagen vilde udtale Dem saaledes som De siger i Deres Brev af 26de, og mit tidligere Brev havde ingen anden Hensigt, end at lade Dem vide, hvorledes jeg udtalte mig her.

Jeg var i Lørdags hele Dagen saa optaget af meer eller mindre lettroende Personer, som vilde tale om Rygterne om vor Optagelse i Forbundet /: ingen andre Ministre end Udenrigsministeren burde have Lov til at tale om den ydre Politik med Personer hvis Discretion ikke er fuldkommen sikker :/ at jeg ikke fik Tid til at være saa fuldstændig som jeg havde ønsket det, i mit Brev af s. D. til Ministeren om Udeladeisen s. 310 i Throntalen af Udtalelsen med H.s. t. Slesvig. 1) Ministeren anfører i sit Brev af 24de, 2) for Udeladelsen, et Argument, som ogsaa De tidligere har anført, og som jeg ved nærmere Eftertanke finder at jeg muligen burde have dvælet noget ved. Jeg sigter til den Betragtning, at Udeladelsen af Preussen kunde i nærværende Øieblik blive optaget som en Udfordring.

Sagen er imidlertid den at jeg ikke ret vidste og heller ikke endnu er paa det Rene med hvad der er at sige i denne Henseende. Den Pr. Reg. er undertiden meget ømtfølende; men den er ligesaa ofte meget tykhudet; og det er saaledes ikke saa let at see, hvorledes man til enhver Tid rettest skal stille sig i Forhold til den. Det er ganske vist, at den Pr. Reg. kan finde, at vi ved at udtale Haabet om Slesvig i nærværende Øieblik, styrke den formeentlige Agitation i Slesvig, og den siger jo at Udviisningerne ikke er andet end dens egne Vaaben mod Agitationen. Men paa anden Side har den nu i flere Aar været vænnet til hiin Udtalelse i de danske Throntaler. Denne er næsten allerede bleven til en staaende Phrase, og det har derfor ikke været mig muligt at sige, om den Pr. Reg. vilde stødes derved eller ikke. 3)

Jeg veed ikke engang om den ikke ligesaavel vil føle sig lidt underlig berørt ved at Udtalelsen bortfalder. Det kan antages at al Verdens Aviser ville kaste sig over denne Afvigelse fra den hidtil fulgte Sædvane, og saaledes puste op i det Nordslesvigske Spørgsmaal, og dette troer jeg ikke vil være den Pr. Reg. behageligt.

De ser altsaa, at der i mine Tanker, hvad Hensynet til Preussen angaaer, kan siges lige meget for den ene og for den anden Mening. For mig er Hovedgrunden til at udtale mig for Opgivelsen af den omhandlede Passus, at denne virkelig truer med at blive en staaende Phrase i alle Throntaler; s. 311 thi Sagen kan meget godt næste Aar og endnu i flere Aar indtage samme Stilling som iaar, og jeg synes egentlig ikke, at man bør lægge Kongen en saadan staaende Phrase i Munden. — . . .

G. Quaade.

P. Vedels Privatpapirer.