Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: George Joachim Quaade (1874-09-30)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenøm-Lehn.
Berlin, 30. September 1874.

Den fungerende Statssecretair har igaar anmodet mig om at møde ham i Udenrigsdepartementet, og ved denne Ledighed har han i Sagen om de fra Slesvig udviiste danske Undersaatter, saaledes som denne Sag sees fra det preussiske Standpunkt, meddeelt mig nogle Bemærkninger, som jeg ifølge hans Begjæring herved har den Ære at bringe til det kongelige Ministeriums Kundskab i Forbindelse med min allerærbødigste Indberetning af 28de d. M. Nr. CLXIV.

Herr v. Philipsborn begyndte med at betegne sin Meddelelse som aldeles foreløbig, da han endnu kun besad Oplysninger med Hensyn til 4 Personer der vare blevne udviiste; den var derhos fortrolig, men dog officiel, da hine Oplysninger vare aldeles authentiske.

Han fremhævede derpaa i Almindelighed med Hensyn til de fra dansk Side paaankede Foranstaltninger, at disse, ved den Maade hvorpaa de vare blevne omtalte af Dagspressen, og ved den store Udbredelse, de dertil fra forskjellige Synspunkter knyttede Betragtninger saaledes havde fundet, efterhaanden havde antaget en ganske anden Karakter og meget større Proportioner end der i Virkeligheden tilkom dem. Der havde kun fundet meget faa Udviisninger Sted, og der laae intet System til Grund for dem. De vare ikke Yttringer eller Følger af nogensomhelst almindelig Anordning, men aldeles enestaaende Foranstaltninger, som Autoriteterne s. 312 havde maattet gribe til som de sidste Midler til at værge sig imod en Agitation der hæmmede deres Embedsvirksomhed; og det var saa langt fra at man ved at anvende disse Foranstaltninger havde havt politiske Hensyn for Øie, at det herværende Udenrigsdepartement, saaledes som Herr v. Philipsborn gjentagende forsikkrede, hidtil havde været aldeles fremmed derfor. Endelig havde Befolkningen i Slesvig ikke skjænket de foretagne Udviisninger nogen særdeles Opmærksomhed, og navnlig var der fra den derværende danske Befolknings Side ingensomhelst Misnøie bleven givet tilkjende dermed.

Hertil føiede han i Særdeleshed, med Hensyn til de 4 Personer, om hvilke han besad Oplysninger, følgende Bemærkninger, hvis Indhold iøvrigt ikke vil være det kongelige Ministerium nyt.

De omhandlede fire Personer vare en Redacteur ved Navn Bennetzen, der havde været Medarbeider ved Bladet »Dannevirke«, og tre Sættere, som havde været beskjæftigede ved Trykningen af Bladet »Dybbølposten«. Begge disse Blade bleve notorisk redigerede i en mod Tydskland fjendtlig Aand, og det var Deeltagelsen i denne Virksomhed som havde foranlediget Udviisningen. Men iøvrigt havde det staaet i de tre Sætteres Magt, at undgaae Udviisningen, thi det var bleven betydet dem, at de kunde forblive i Landet, naar de vilde fortsætte deres Virksomhed i et andet Trykkeri end det hvori hiint Blad trykkedes.

Disse Personer, meente Herr v. Philipsborn, havde ingensomhelst Grund til at besvære sig over den mod dem anvendte Foranstaltning. Herr Bennetzen havde vel paastaaet at han var preussisk Undersaat, men dette var ikke Tilfældet.

Jeg bemærkede til Foranstaaende, at hvad Herr Bennetzen angik, havde jeg for Øieblikket intet Paalæg om at bringe hans Sag paa Bane; det maatte ogsaa henstaae uafgjort for mig, om han var dansk eller preussisk Undersaat; og hvad s. 313 de tre Sættere angik, indsaae jeg ikke hvorledes deres rent mekaniske og industrielle Virksomhed kunde betragtes som gyldig Grund til paa dem at anvende en saa haard Foranstaltning som den omhandlede. Herr v. Philipsborn holdt imidlertid fast ved at Udviisningen i dette Tilfælde maatte betragtes som en ved de givne Forhold fuldkomment motiveret Foranstaltning, saameget mere som de omhandlede Personer havde lagt deres egen Bevidsthed om Beskaffenheden af deres tidligere Virksomhed tydeligt nok for Dagen ved Vægringen ved at søge Arbeide i et andet Trykkeri.

Han tilføiede at han ikke troede det vilde være muligt at bevirke Tilbagekaldelsen af Udviisningsdecretet, forsaavidt de ovenfor omhandlede Personer angik. — Med Hensyn til den i Depeschen Nr. 5 af 18de d. M. 1) omhandlede H. J. Jepsen kunde han endnu ikke yttre sig, og han maatte derfor forbeholde sig det definitive Svar paa hiin Depesche indtil de for bemeldte Persons Vedkommende anstillede locale Undersøgelser vare sluttede. Jeg mindede ved denne Leilighed Herr v. Philipsborn om den Maade hvorpaa Udviisningen af hiin Person var bleven foretaget, og bemærkede, at naar Udviisning fandt Sted fordi man ikke vilde eller kunde anvende formelig Rettergang, saa maatte den ialfald iværksættes saaledes at der ikke derved tilføiedes Vedkommende et større Onde udover det som allerede laae i selve Foranstaltningen.

G. Quaade.

Depeche Nr. CLXV, modtaget 2. Oktober 1874.