Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: George Joachim Quaade (1874-10-08)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Berlin, 8. Oktober 1874.

Den fungerende Statssecretair har idag meddeelt mig Indholdet af en Skrivelse der herfra er afgaaet til den tydske Gesandt i Kjøbenhavn i foreløbigt Svar paa den mig under 18de f. M. tilstillede Depesche Nr. 5 3) om Udviisningen af danske Undersaatter fra Slesvig.

Herr v. Heydebrand er ikke bemyndiget til at give Afskrift af hiin Skrivelse, men Herr v. Philipsborn har, da jeg spurgte ham herom, idet han bemærkede, at han ikke ønskede at der s. 315 gaves Sagen et for betydningsfuldt Anstrøg yttret, at han har forudsat at ovennævnte Gesandt, ifølge den Stilling han i saa lang Tid har indtaget ligeoverfor det kongelige Ministerium, og overensstemmende med den Aand hvori han ellers stedse har udført de ham overdragne Hverv, vil vide, paa den hensigtsmæssigste og meest passende Maade at give det kongelige Ministerium Leilighed til at erholde nøiagtig og fuldstændig Kundskab om Skrivelsens Indhold.

Jeg kan altsaa indskrænke mig til at anføre, at dette Indhold i alt Væsentligt ikkun er en Gjentagelse af den mundtlige Meddelelse, Herr v. Philipsborn nyligen gjorde mig, og som jeg har givet Plads i min allerærbødigste Indberetning af 30te f. M. Nr. CLXV. 1) Jeg fremhæver blot, at medens denne mundtlige Meddelelse kun omhandlede 4 udviiste Personer, nemlig Redacteur Bennetzen og tre Sættere, er der nu ogsaa Tale om en Redacteur ved Bladet Freia, som kaldes Jörensen, men formodentlig er den i Bladene tidligere omtalte Lieutenant Sørensen. Iøvrigt siges der, overensstemmende med den fungerende Statssecretairs tidligere Meddelelse til mig, at de slesvigske Autoriteter først have grebet til de paaankede Foranstaltninger efter at samtlige vedkommende Personer ved deres Adfærd i lang Tid have givet grundet Anledning dertil; samt at medens den tydske Befolkning har viist sig tilfreds med det Skeete, har den danske Befolkning ikke tilkjendegivet Misnøie dermed; hvorhos der tilføies, at ingen af de omtalte 5 Personer kan vente Tilladelse til atter at opholde sig i Slesvig.

Skrivelsen er holdt i en forsonlig Aand og udtaler udtrykkeligt Ønsket om Opretholdelsen af en god Forstaaelse mellem de tvende Regjeringer.

Idet jeg bemærker, at Undersøgelserne med Hensyn til H. J. Jepsens Udviisning ikke er sluttede, og at Herr v. Philipsborn derfor har forbeholdt sig Svaret for denne Persons s. 316 Vedkommende, tilføier jeg, at det herværende Udenrigsdepartement, saavidt jeg kan skjønne, bringer den bedste Vilje til en saadan Udjevning og ialfald til en saadan Forklaring af det Passerede, at der ikke heri fra dansk Side skal sees en umotiveret eller af Bihensyn bestemt Forfølgelse af de sig i Slesvig opholdende danske Undersaatter, og jeg har derhos Grund til at troe, at bemeldte Departement hos de herværende indre Myndigheder har nedlagt Indsigelse imod, at der for Fremtiden anvendes Udviisning fra Slesvig mod hine Danske.

G. Quaade.

Depeche Nr. CLXXIII, modtaget 12. Oktober 1874.