Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn (1874-10-15)

Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn til Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin.
Kjøbenhavn, 15. Oktober 1874.

Kjære Hr. Kammerherre!

De har havt Grund til at undre Dem ved at see at den Passus i Throntalen, hvorom der stredes, blev staaende, uagtet De fraraadede det, og tiltrods for at jeg i min Skrivelse til Dem havde udtalt, at jeg vilde lade mit Votum i dette Stykke være afhængigt af Deres. 1) Jeg vil i den Anledning ikke undlade at meddele Dem aldeles confidentielt at jeg ingenlunde har forandret min Anskuelse angaaende hvad jeg anseer for det Rette, men at jeg stod aldeles ene med min Mening, og at jeg efter at have udtalt den aldeles bestemt og tydeligt i Statsraadet maatte bøie mig, idet jeg erkjendte at s. 317 der maaske dog ikke var tilstrækkelig Grund til at drive Sagen ud paa den yderste Spidse, saameget mindre som jeg ikke fandt Deres Udtalelser saa bestemte, at jeg af dem turde slutte, at De ansaae Bibeholdelsen for absolut farlig. Jeg vil nu dog trøste mig ved Haabet om at det Regjeringen altsaa dengang vedtog ikke maa komme os til Skade.

At der er kommet Luft i Sejlene mener jeg jo i og for sig ikke at være betænkeligt, ja maaskee endog kun at kunne gavne, naar det kun gaaer ud paa at holde Livet og Haabet oppe. Men jeg tilstaaer nok at jeg ængstes noget ved at see hvilke Dimensioner Discussionen i Pressen efterhaanden indtager, hvad jeg imidlertid ikke tilskriver hiin Udtalelse, men ialfald hovedsagelig, Correspon[dan]cer til forskjellige af de større europæiske Blade fra ungdommelige Patrioter herhjemme, der ikke altid veie hvad de mene at burde foretage til Fædrelandets Frelse. Det er bleven mig sagt at Stemningen i de høiere Kredse i Berlin er temmelig irriteret imod os, ja at der paatænkes at gribe til alvorlige Forholdsregler, deels for at skaffe sig af med Art. V, deels for at gjøre Ende paa de agitatoriske Bevægelser i Nordslesvig; men det stemmer saa lidt med Hr. v. H.s Udtalelser forleden Dag til mig, da han bragte mig et mundtligt Svar i Anledning af Udviisningssagen, og med Deres Rapporter, at jeg ikke vil troe derpaa.

Desværre synes det som der ikke vil være Noget at udrette i den sidstnævnte Sag, idetmindste forekommer det mig at man ikke tør vente at see nogen af de givne Udviisningsordre[r] gjenkaldt. . . .

Herhjemme er ikke passeret Noget af Betydning. Rigsdagen synes iaar at ville være ret tam; idetmindste have Venstres Udtalelser i Finantssagen til Dato været ret moderate; det vil jo imidlertid idag vise sig hvorledes den store Berg, der hidtil ikke har havt Ordet vil gerere sig, og om han ikke ved sin Optræden vil gyde Olie til den Ild, der altid ulmer.

O. D. Rosenørn-Lehn.

Quaades Papirer. U. A.