Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: George Joachim Quaade (1874-10-19)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Berlin, 19. October 1874.

Kjære Excellence,

Man lever for Tiden meget stille her i Berlin. Kaiseren og Kaiserinden ere endnu i Sydtydskland, det øvrige Hof i Potsdam, og medens de preussiske Familier ikke vise sig i Berlin før Slutningen af Aaret, er ikke engang corps diplomatique endnu fuldtalligt tilstede. Der kan derfor næppe tales om en Stemning mod os i de herværende høiere Kredse. Det skulde da være i ministerielle Kredse, men i det eneste Ministerium som, fordi det nu engang skal gjøre det, har Tid til at tænke paa os, men som dog har nok Andet at bestille, har jeg ikke mærket til nogen anden Stemning imod os end den som altid har gjort sig gjældende. Man vilde jo udentvivl helst, at vi havde undladt at røre os i Sagen om Udviisningerne, og efterat man nu selv har sat sig lidt i Bevægelse i denne Anledning, mener man sagtens at vi gjerne kunde lade den Sag ligge; men jeg troer paa den anden Side ikke, at man virkelig fortænker os i hvad vi have gjort, ligesom jeg hellerikke frygter for at man skal blive videre vred eller gjøre os Fortræd, dersom vi endnu ikke mene at kunne lade Sagen ligge. Derimod har jeg aldrig ventet, at vi skulde opnaae at faae noget af Udviisningsdecreterne tilbagekaldt. Her hører man, som vi vide, altid i den Slags Sager, de indre Autoriter og da navnlig de locale Autoriteter, og det er ligefrem, at disse ville gjøre det meest Mulige ud af de Uforsigtigheder som jeg ikke troer vi ville kunne nægte, at de paagjældende Personer i de fleeste Tilfælde have begaaet. Jeg troer ikke, vi opnaae Andet, end at muligen Udviisningssystemet ophører. Jeg skulde tage meget feil, om man ikke i Udenrigsdepartementet er imod dette System, og navnlig skammer sig lidt ved at anvende det mod Danmark; hvortil kommer at Udviisning af fremmede Statsborgere i Almindelighed ikke passer ind i det national-liberale Parties Ideer. Stormen i Bladene har s. 319 maaskee i dette Tilfælde hellerikke været uden Nytte, — ihvor fordærveligt det ellers er for en lille Stat, naar dens Forhold til fremmede Stormagter gjøres til Gjenstand for Discussion i Pressen eller af hvilkesomhelst Andre, som, om deres Motiver ogsaa ere nok saa patriotiske, dog, da de ere ubekjendte med de foreliggende Acter, mangle enhver Forudsætning for at kunne tale med. . . .

Hvad Passagen i Throntalen angaaer, saa har der sikkert aldrig været Grund til at drive Spørgsmaalet derom til nogensomhelst Yderlighed. Nu synes jo ogsaa Udfaldet eller Tingenes hidtilværende Gang at godkjende dens Opretholdelse; navnlig har vort Forhold til Preussen, saavidt jeg skjønner, ikke lidt derved. Imidlertid vil jeg ikke nægte, at jeg helst havde seet den omhandlede Passus udeladt. Nu maa dog efter al Sandsynlighed Spørgsmaalet komme igjen naar næste Gang en Throntale skal holdes. . . .

G Quaade

Oreby.