Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: George Joachim Quaade (1874-10-22)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenøm-Lehn.
Berlin, 22. Oktober 1874.

I Anledning af det her i Aftryk vedlagte Telegram fra Vien 2) har jeg igaar, ifølge Statssecretairens Anmodning, indmig s. 323 hos ham i Udenrigsdepartementet. Idet han gjorde mig opmærksom paa de i dette Telegram indeholdte Urigtigheder, som han iøvrigt antog at jeg selv havde bemærket, og forelagde mig det Numer af »Wiener Tagespresse« hvoraf bemeldte Telegram er et Uddrag, yttrede han, at han i høi Grad maatte beklage den af Dagspressen i Sagen om Udviisningerne fra Slesvig stadigt fortsatte Virksomhed, og tilføiede at hiint Telegram, som han fandt saa ubehændigt som vel tænkeligt, nu ganske vilde lamme den Indflydelse han muligen kunde have udøvet paa Ordningen af fornævnte Anliggende. Han havde netop havt en Samtale med den preussiske Indenrigsminister, som havde følt sig meget ilde berørt ved den af Telegrammet Udenrigsdepartementet tilskrevne Indrømmelse af at der muligen var begaaetFeil af de under ham sorterende Localautoriteter, og det var bleven fundet nødvendigt, at lade indrykke en berigtigende Artikel i »Norddeutsche Allgemeine Zeitung«, ved hvilken Artikels Redaktion forresten ethvert Hensyn til alle Sider skulde blive tilbørligen iagttaget.

Jeg kunde saameget mindre indvende Noget herimod, som jeg med Statssecretairen selv maatte beklage de ved Telegrammet udbredte falske Paasagn, men jeg hævdede selvfølgeligt, at disse Paasagn i enhver Henseende, saavel in- directe som directe vare fuldkomment fremmede for den kongelige Regjering, hvis Forhold til og fuldstændige Mangel paa Indflydelse, endog paa den danske Dagspresse, jeg kunde forudsætte var Herr. v. Bülow ligesaa bekjendt som mig. — At der bestod Forbindelser mellem de kjøbenhavnske Blade og Dagspressen i andre Hovedstæder, var derimod rimeligt nok, og det kunde da hellerikke forundre, at en Sag der i Danmark havde gjort saamegen Opsigt og sat Sindene i en saa stor Bevægelse som de fra Slesvig skeete forskjellige Udviisninger, fra den levende Behandling hvorfor den ganske naturligt var bleven gjort til Gjenstand i de danske Blade, fandt Veien til en lignende Behandling i fremmede Blade.

21*

s. 324 Hvad ellers særligt angik Telegrammets Udsagn om at »man« havde indrømmet at Localautoriteterne muligen havde be- gaaet Feil, saa vidste jeg, at Statssecretairen vilde være over- beviist om, at jeg ikke havde indberettet noget Saadant; jeg var ogsaa, til Overflødighed, rede til at vise ham alle mine Rapporter i Sagen om Udviisningerne; — og saaledes vilde det da ogsaa være indlysende for ham, at hint Udsagn ikke kunde komme fra den kongelige Regjering.

Dette var Statssecretairen fuldkomment villig til at er- kjende; men da jeg derefter, med Hensyn til Udviisnings- sagen i og for sig, tilføiede nogle almindelige Bemærkninger om, at det billigviis kunde fordres at Autoriteterne i Slesvig heller taalte nogle Ulemper, som ere den naturlige Følge af deres Stilling i et erobret Land med en blandet Befolkning, end væltede Byrden heraf over paa Naboregjeringen, som Statssecretairen selv havde sagt mig at Rigsregjeringen ønskede at støtte, vilde han ikke følge mig ind paa denne Idee- gang. Han sagde at det var hans Regjerings uforandrede Ønske, paa enhver mulig Maade at styrke Hs. Maj. Kong Christians Stilling; men den preussiske Localadministration maatte haandhæve status quo; de af den trufne Anordninger vare reent administrative Politiforholdsregler, for hvilke Politiken var aldeles fremmed; og hans Mening var, at der Intet var at vinde ved at Politiken indblandedes i Discus- sionen derom.

Idet jeg her vedlægger den berigtigende Artikel, 1) som »Nordd. Allg. Zeitung« for igaar Aftes har bragt til det omhandlede Telegram, hvilket sidste, saaledes som jeg af vedlagte Avisudsnit 2) seer, meget hensigtsmæssigt ogsaa er bleven berigtiget fra dansk Side, tillader jeg mig sluttelig at bemærke, at jeg vel kan tænke mig, at Statssecretairen, ved at ønske en Samtale med mig i Anledning af hiint Telegram, ikke har havt Andet for Øie end at forberede mig paa Telefundet s. 325 grammets paatænkte Berigtigelse, eftersom jeg var nævnet i Telegrammet og altsaa ogsaa maatte omtales i Berigtigelsen; men hans Begjæring om at see mig kan formentligen ogsaa, enten alene eller tildeels, have været motiveret ved en vis Forestilling om at muligen fra mig udgaaede Meddelelser, ved at bringes videre gjennem forskjellige Mellemled og forskjellige Opfattelser havde antaget en forvansket Skikkelse, og derefter endelig i denne Skikkelse fundet Plads i Telegrammet. At dette, som det foreligger, skulde være af en umiddelbar eller nærliggende dansk, meer eller mindre officiel, Oprindelse, kan Ingen fornuftigviis antage; thi der er aabenbart ingen Mening deri, med mindre man gaaer ud fra, at det er affattet i den ligefremme Hensigt at skade de danske Interesser.

G. Quaade.

Depeche Nr. CLXXXI, modtaget 24. Oktober 1874.

[Følgende tre Avisudklip er vedlagt:]

1. Norddeutsche Allgemeine Zeitung Nr. 245 [or 21. Oktober 1874. Nach Schluss der Redactionen eingetroffen:

Wien, 20. October. Die »Tagespresse« meldet, dass der dänische Gesandte in Berlin auf die von seiner Regierung wegen der Ausweisung einiger dänischer Unterthanen aus Schleswig erhobene Vorstellung vom auswärtigen Amte zwar nur eine mündliche, aber sehr entgegenkommende und befriedigende Antwort erhalten habe. Man habe zugegeben, dass möglicher Weise von den Localbehörden Fehler begangen worden seien, und habe sich bereit erklärt, jeden einzelnen Fall mit dem dänischen Gesandten, Herrn v. Quade, zu prüfen und fur eventuelles Unrecht Genugthuung zu gewähren. Endlich habe man bemerkt, dass die deutsche Regierung aufrichtig wünsche, die guten Beziehungen zu Dänemark ungetrübt zu erhalten. Der »Tagespresse« zufolge hätte das freundliche Entgegenkommen Deutschlands in den Krisen der dänischen Regierung lebhafte Befriedigung erregt. 1)

2. Norddeutsche Allgemeine Zeitung Nr. 266 for 22. Oktober 1874. 2)

Die »Wiener Tagespresse« vom 20. d. M. bringt eine Korrespondenz aus Berlin, betreffend eine angebliche Unterredung des dänischen Gesandten auf dem Reichskanzler-Amt (sic) über die Ausweisung einiger s. 326 dänischen Staatsangehörigen in Schleswig. Der Artikel klingt etwas anders, als ihn schon gestern der Telegraph durch die Welt getragen: richtig aber ist in beiden Versionen nur, dass der Herr Gesandte, wie immer, mit der ihm gebührenden entgegenkommenden Höflichkeit auf dem Auswärtigen Amte empfangen worden ist und dort die Zusage erhielt, dass, wenn er weitere Mittheillungen und Erläuterungen über jene Masznahmen zu machen habe, dieselben in der, den durchaus guten Beziehungen beider Regierungen entsprechenden Weise würden geprüft werden. Von dem Zugeständnisz, dass von den Localbehörden Fehler begangen, ist um so weniger die Rede gewesen, als die von denselben im Interesse der Ordnung und Ruhe jenes Landestheils getroffenen polizeilich-administrativen Verfügungen bereits vor und nach jener angeblichen Unterredung dem Deutschen Gesandten in Kopenhagen als nothwendig und als durch die Ausgewiesenen selbst herbeigeführt bezeichnet worden sind. Je mehr es im Interesse und im Wunsch beider Regierungen liegt, solche Zwischenfälle im besten Einvernehmen zu erörtern und zu erledigen, um so mehr ist der Uebereifer von Korrespondenzen zu bedauern, welche diesem Interesse und diesem Wunsch nur Nachtheil bringen können. Weitere Mittheilungen des Königlichen Dänischen Gesandten sind übrigens in der Angelegenheit nicht erfolgt.

3. Norddeutsche Allgemeine Zeitung Nr. 246 for 22. Oktober 1874.

Kopenhagen, Mittwoch 21. Oktober. Die Nachricht der Wiener »Tagespresse« über Zusagen des Berliner Auswärtigen Amtes in der nordschleswigschen Ausweisungssache findet hier wenig Glauben. Soviel bekannt, hat der deutsche Gesandte die Ausweisung einzelner dänische Staatsangehöriger als im Interesse der Ordnung nothwendig bezeichnet.