Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: Christian Frederik Falbe (1874-11-06)

Kammerherre Falbe, Gesandt i Wien, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Wien, 6. November 1874.

Jeg har den Ære at anerkjende Modtagelsen af Deres Excellences Depeche Nr. 4 af 22de f. M. ledsaget af en Afskrift af den under 18. September den kongelige Gesandt i Berlin tilstillede Instrux i Sagen om de slesvigske Udviisninger. Saameget end vort Forhold til Tydskland har været Gjenstand for Omtale i Pressen, har paa den anden Side Leilighederne til diplomatiske Discussioner om samme været sjeldne her, og jeg har for mit Vedkommende søgt at undgaae saadanne, hvor jeg ikke ligefrem interpelleredes om Sagen. Jeg har da indskrænket mig til at fremhæve, at det var mig bekjendt før min Afreise fra Danmark, at den kongelige Regjering agtede at gjøre Forestillinger hos den kaiserlige Regjering i Berlin angaaende de stedfundne Udviisninger, idet jeg paaviste, s. 333 hvor uhjemlede disse vare, at den tydske Regjerings Fremgangsmaade med Rette havde overrasket os; men at jeg var overbeviist om, at Forestillingerne vilde blive gjorte i den venskabeligste og mest maadeholdne Form.

Hvad den fremmede Presses Holdning i Sagen angaaer, har jeg fremhævet, at den danske Presse i Modsætning til hiin, iagttog en meget moderat Holdning og indskrænkede sig væsenligt til at citere Facta eller høist til, uden videre Commentarer at gjengive enkelte Artikler fra fremmede Blade, hvilket maatte tjene til yderligere Beviis for, hvormeget man hos os ønskede at vedligeholde det gode Forhold til Tyskland, og ikke at give Anstød fra vor Side.

Med Hensyn til de forskjellige Rygter, der udspredtes i den fremmede Presse om Tydsklands Planer og Forslag, som skulde være gjorte den kongelige Regjering, troede jeg at kunne sige, at saadanne ialfald ikke vare fremkomne inden min Afreise fra Kiøbenhavn, og at jeg meget maatte tvivle om, at et saadant Forslag, som Danmarks Indtræden i det tydske Forbund, vilde være bleven bragt paa Bane for Tiden, men at Rygtet snarere var et Opkog af en Tanke, som siden 1848 fra Tid til anden havde foresvævet det nationale Parti i Tydskland.

Skjøndt jeg ofte har været sammen med Grev Andrassy siden hans seneste Ankomst til Wien, har Hans Excellence dog ikke fundet Anledning, til at interpellere mig angaaende hine Spørgsmaal, og da han kun sjældent læser Aviser, er det troligt nok, at de for en stor Deel helt er undgaaet hans Opmærksomhed under hans Landophold. Overhovedet havde inden Modtagelsen af Deres Excellences Depeche den arnimske Sag 1) alt bortledet Opmærksomheden fra vore Anliggender, og jeg har derfor indskrænket mig til under en Samtale med Baron Hofmann, at udtale mig kortelig i Overensstemmelse med den mig tilsendte Instrux, en Meddelelse, s. 334 som modtoges med Udtryk af fuldstændig Billigelse af det af Hans Majestæts Regjering indtagne Standpunkt.

Ved Siden heraf var det mig vel bekjendt, at man i det K. K. Udenrigsministerium havde fulgt Discussionen i Bladene med Opmærksomhed og til sine Tider ikke uden Uro for de Forviklinger, som de i Omløb satte Rygter syntes at varsle om, saaat man gjentagent interpellerede den K. K. Ambassade i Berlin i Henseende til disse. Dennes Svar gik ud paa, at den ikke saae sig istand til at finde nogen positiv Grund for disse Rygter, medens dens Indberetninger om de af Hr. Kammerherre Quaade foretagne Skridt og om den preussiske Regjerings Holdning ganske stemte med Deres Excellences Meddelelser.

C. Falbe.

Depeche Nr. 15, modtaget 11. November 1874.