Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: Frantz Ernst Bille (1875-04-14)

Kammerherre F. Bille, Gesandt i Stockholm, til Direktør P. Vedel.
Stockholm, 14. April 1875.

Kjære Hr. Direktør.

. . . Naturligviis var Kong Oskars Reise »gefundenes Fressen « for Aviscorrespondenterne 1) og hvis jeg skulde forundre mig over Noget, er det snarest over de faa Commentarer, den har faaet navnlig i den indenlandske Presse; thi i Betragtning af det Apparat, der til Interimsregjeringen skal sættes 2 Gange i Værk for nogle Uger, involverende Udnævnelsen af 7 norske Statsraader, hvorved den hele Administration jo næsten vil berøves dens Spidser, — kan man ikke nægte at det synes paafaldende hvorfor denne Reise ikke kunde opsættes et Par Aar, og det er da en ret agtværdig Tilbageholdenhed og Takt, at ingen Kritik af denne Art er fremkommen i hele Pressen, som jo ellers i det Hele taget ikke strømmer over af personlig Loyalitet mod Kong Oskar. . . . — At et politisk Motiv har haft sin betydelige Andeel i denne Reiseplan, kan der vel ikke være megen Tvivl om; jeg forestiller mig, at Kong Oscar i sig selv seer den første Politiker, som Familien har frembragt siden Bernadotte, at han med Forkjærlighed søger sine Inspirationer hos denne og, mutatis mutandis, seer en Fornyelse af Situationen fra 1812 i vore Dages Trekeiserforbund, som derfor kalder Sverig, manende, til at gjøre en Hyldingsdemonstration. Denne Opfattelse vil jeg ikke videre insistere paa; man kan søge for Meget og man kan finde for Lidet i den. Hvorom Alting er, saa troer jeg, at Noget mere positivt eller virksomt end at demonstrere politisk, bør man ikke tillægge Reisen. M. H. t. det slesvigske Spørgsmaal holder jeg mig til hvad der er Bjørnstjernas Anskuelse, at det er fuldstændigt ørkesløst og derfor snarere skadeligt end gavnligt, hvis Sverig under den nærværende Situation vil pukke med paa en Afgjørelse. Skulde Keiseren en skjøn Dag falde bort, vilde sagtens det supreme Øieblik s. 360 være kommen, hvor det sidste Kort maatte spilles, og Sagen vilde da maaskee stille sig noget anderledes. Denne Betragtning synes mig at paatrænge sig uafviseligt, og jeg kan neppe tro, og har ingen Grund til at tro, at Kong Oskar seer Sagen i noget andet Lys. — . . .

F. Bille.

P. Vedels Privatpapirer.