Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1875-05-23)

Lensgreve C. E. Frijs til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Boller, 23. Mai 1875.

Kjære Baron! Modtaget Deres venlige Skrivelse af 22de dennes i dette Øieblik som jeg ikke kan undlade strax at besvare, da jeg formoder at De seer Kongen daglig i denne Tid og vil De kunne forberede ham paa at det vil blive mig umuligt at paatage mig Tømmernes Ledelse i dette Øieblik, hvor mit Helbred er ringere end det nogensinde har været, og da jeg er overbeviist om, at Andre som have Lyst til Forretningen ville findes meget villige til at paatage sig Ledelsen; da Kongen ikke har givet Dem noget bestemt Paalæg kan De jo ikke svare directe, men jeg vilde dog bede Dem som Ven ved Leilighed at anføre dette for at Kongen ikke skal have sat sig noget for fast i Hovedet som jeg ikke seer mig istand til at udføre hverken til hans, Landets og endnu mindre til egen Tilfredshed — jeg maa her gjøre mange Undskyldninger, fordi der ere komne de mange Klatter paa Papiret, men da Tiden kniber, tør jeg ikke skrive om. Jeg bringer Dem min hjerteligste Tak fordi De saa godhedsfuldt har villet avertere mig, jeg havde haabet, at Holstein alt var i fuld Gang med at danne et Ministerium, hvortil han som Overeenskomstens væsentligste Mand var nærmest kaldet, 1) og han har aabenbart Lyst og Tilbøielighed for politisk Færd hvorimod jeg altid har arbeidet contre-coeur — og dette er i [og] for sig en s. 373 Grundmangel foruden mangfoldige andre. Meget vilde det glæde mig, om jeg Onsdag Formiddag kunde hilse paa Dem hjemme til en bestemt given Tid og vilde De muligviis lade mig forefinde et Par Ord paa min Bopæl Toldbodvei 26, hvor jeg tænker at komme enten Tirsdag-Aften eller Onsdag Formiddag. Jeg længes efter at erfare hvori Situationens Extra- Alvor bestaar.

C. E. Frijs.

Oreby.