Bille, Frantz Ernst BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Bille, Frantz Ernst (1875-11-25)

Kammerherre F. Bille, Gesandt i Stockholm, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Stockholm, 25. November 1875.

Deres Excellence,

Jeg veed neppe om jeg behøver at henlede Deres Excellences Opmærksomhed paa den besynderlige Gjenganger-Efterretning, som fra Journalen le Mémorial diplomatique af 13’ dns. er bleven optagen i de fleste svenske Tidninger i disse Dage, og som gaaer ud paa at bekræfte de tilforn gjendrevne og allerede halvt forglemte Rygter om den politiske Betydning, det vigtige politiske Resultat af Kong Oskars formodede Forhandlinger i Berlin i Foraaret. I hvert Fald turde det være unødvendigt for mig at dvæle ved denne journalistiske Anakronisme saalænge Intet er mig bekjendt, der kunde laane Meddelelsen nogen ny Interesse. Den svenske Presse har ikke skjænket den videre Omtale; i vedlagte Passus 1) af »Aftonbladet«s franske Revue af 24 dns. findes Efterretningen afviist som blottet for al Troværdighed.

For to Dage siden var det diplomatiske Corps i Stockholm tilsagt til Deres Majestæters Taffel; det tildrog sig Opmærksomhed at Hds. M. Dronningens Helbred, som det i længere Tid har hedt sig, synes at være mindre godt end ønskeligt. Kong Oskar, som derimod nyder en blomstrende Sundhed, underholdt sig efter Taflet med sine Gjæster, diskuterende »académiquement« Dagens politiske Forhold og Begivenheder; men til en af de Tilstedeværende, Grev Bray, 2) en ung Secretair som midlertidigt bestyrer det tydske Gesandtskab — skulde Kongens Yttringer, efter hvad jeg hører, have været ganske mærkelige. H. M. betonede nemlig, at han var vel underrettet naar han sagde, at Europas Fred var truet af en imminent Fare, og at Vinteren neppe vilde gaae hen uden at Krigen viste sig staaende for Døren. Det er bleven mig s. 429sagt, at Grev Bray, som her første Gang havde Leilighed til at samtale med H. M. selv har været i nogen Forlegenhed, hvorledes han burde opfatte Kongens Yttringer, og det er da for mig, som kun paa anden Haand har erfaret det angivne materielle Indhold af dem, heller ikke let at bedømme om H. M. muligt blot har villet fremkaste en Hypothese, — om Paastanden har været en simpel »boutade« — eller om han virkelig skulde mene at have faktiske Støttepunkter for sin Anskuelse; hvilken det da rigtignok i hvert Fald synes overraskende, at han skulde udtale netop saaledes som skeet, medens han ikke antydede noget lignende til den østrigske eller russiske Gesandt under sine Samtaler med dem.

— For den mindre Indviede synes dog netop den nærværende Situation i Europa mindre foruroligende end tilforn, og for mit Vedkommende var jeg saameget mindre forberedt paa en saa mørk Profeti som jeg af min velunderrettede russiske Coilega hører den Forsikkring, at den diplomatiske Action i det orientalske Spørgsmaal skrider frem uden at endnu nogen Uenighed mellem de Stormagter, der deltage i den, truer med at compromittere Formaalet, hvortil Fredens Bevarelse saa væsentlig henhører. — ...

F. Bille.

Depeche Nr. 41.