Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Peter August Frederik Stoud Vedel (1875-12-06)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin.
[Kjøbenhavn,] Mandag 6. December [1875].

Kjære Kammerherre.

... Jeg har tænkt meget over hvad De skrev forleden 2) om tydsk Undervisningssprog i Nordslesvig og tydske Slesvigere have hertil skrevet for at udtale deres Misbilligelse derover og deres Forventning om at Dmk. dog denne Gang vil protestere mod hvad alle ikke netop fanatiserede Tydske fordømme.

Skulle vi gjøre Noget, bør det jo vel skee før Forholdsreglen definitivt er skeet, og det første Skridt var vel at De talte med Bülow derom og det næste, hvis det ikke hjalp tilstrækkeligt, at De sendte ham en Note. Vi maatte vel paaberaabe 1) Art. V der saaledes umuliggjøres, 2) aim. Humanitet, s. 435 3) den Indflydelse en saadan Adfærd vil udøve paa Forholdet mellem Tydskl. og Dmk. til Skade for de ønskelige nabovenlige Forhold.

Hvad vilde Virkningen være, navnlig af en Note af dette Indhold? Jeg frygter for 1) at man da vil nødes til at udtale sig om Art. V og slaaer man den ihjel i Svaret, kan den aldrig mere vaagne op igjen, selv om under forandrede Omstændigheder Preussen kunde ønske at bruge den; 2) at man da i Berlin vil ansee det som en Undsigelse med den Virkning at Forholdet strax blev meget spændt og at man ved given Leilighed vil troe sig berettiget til at sikkre sig imod vort formodede aabne Fjendskab.

Men tie vi stille vil vor Taushed opfattes som en Renunciation og Preussen vil dog i Bevidsthed om sin Uretfærdighed betragte os som beredte paa at gribe den første Leilighed til en Revanche, ja vor Taushed vil maaskee overbevise det endnu mere derom end om vi talte.

Begge Alternativer synes mig derfor næsten lige slemme. Og selv om vi tie, vil saa ikke Rigsdagen og vore Aviser tale og vil det Sprog ikke let blive saaledes at man deraf vil drage meget bestemte Slutninger om vor fremtidige Holdning ligeoverfor Tydskland? De har desuden tidligere udtalt at man i Berlin snarere kan finde sig i en aaben og ærlig Fremtræden end at man synes om altfor christelig Ydmyghed!

Som De veed ere vi her langt fra at være paa det Rene med hvad vi skulle gjøre og jeg vilde derfor være Dem meget taknemlig dersom De vilde discutere Sagen igjennem med mig. Øieblikket er jo i mange Henseender farligt thi Foraaret tegner ikke til at blive roligt — idetmindste hvis jeg skal slutte Noget fra hvad der skrives fra Wien og hvorefter Schweinitz 1) skulde have sagt at alle disse Forslag til Constantinopel er aldeles spildt Møie, da »alle Sluser dog ville aabnes til Foraaret«. Men selv om dette er hvad det er, er der dog s. 436 Tegn nok der vise at vi skulle søge at have alle Seil strøgne og at ligge saa fast fortøiet som muligt, naar et Uveir maaskee snart bryder løs.

28*

P. Vedel

Quaades Papirer. U. A.