Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Ditlev Rosenørn-Lehn FRA: Christian Frederik Falbe (1876-01-14)

Kammerherre Falbe, Gesandt i Wien, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Fortrolig.
Wien, 14. Januar 1876.

Deres Excellence!

Under en privat Samtale med Baron Hofmann igaar Aftes, henledede han samme paa de Beretninger, man senest har modtaget fra Grev Kålnoky, og som omhandle den stigende Bevægelse, der skal være bleven fremkaldt i Regjeringskredsene s. 462 i Danmark dels ved Indførelsen af tydsk Sprog i Skolerne i Nordslesvig, dels ved Rygterne om en forestaaende Action fra det preussiske Cabinets Side, for at skaffe Art. V ud af Verden. Baron Hofmann tilbød at gjøre mig bekjendt med ovennævnte Rapporter, og jeg indfandt mig derfor idag i dette Øiemed paa Ministeriet. Grev Kálnoky’s Rapport, omhandlende den nordslesvigske Skolesag, var vandret til Grev Andrássy i Pest, hvorimod Baron Hofmann gav mig en senere til Gjennemlæsning i Fortrolighed. 1) Grev Kálnoky gjør heri Rede for Samtaler med Deres Excellence og med Herr Geheimelegationsraad Vedel, som have havt det nordslesvigske Spørgsmaals Stilling til Gjenstand, navnlig i Anledning af de senest fremtraadte Artikler i tydske Blade.

Jeg havde alt for flere Uger siden havt Leilighed, til at interpellere Baron Hofmann i saa Henseende, men uden noget Resultat. Han tog atter idag Anledning til at forsikkre mig, at man ikke havde mindste Antydning om, at den preussiske Regjering tilsigtede noget Skridt i den antydede Retning. Hverken havde Grev Kårolyi i sine Rapporter berørt dette Spørgsmaal, ei heller havde General Schweinitz der netop havde forladt ham, ladet nogetsomhelst Ord falde derom, hverken nu eller tidligere. Lignende Artikler pleie jo jevnligt et Par Gange om Aaret at fremkomme og gjennemvandre den tydske Presse, saaat de næsten maa siges at vidne om den slesvigske Sags Livskraft. Saaledes gaaer ogsaa vedlagte Notits om Valgene i Nordslesvig igjennem Wienerbladene i disse Dage.

Da Grev Kálnoky hentyder til, at Deres Excellence agtede at tilsende mig nærmere Instruktioner om Spørgsmaalet, udtalte jeg mig kun i kort Almindelighed til Baron Hofmann om Ønskeligheden af en mindelig Udjævning med Preussen.

C. Falbe.

Depeche Nr. 2.

s. 463 Avisudklip, vedlagt Falbes Depeche Nr. 2 af 24. Januar 1876:

In den nordschleswigschen Distrikten sind wiederum die Candidaten der Dänen, die Abg. Kryger und Lassen (dieser an Stelle des nach Jütland verzogenen Herrn Ahlmann), in das Abgeordnetenhaus gewählt worden. Seit Annexion der Elbherzogthümer von Preussen haben sich die nordschleswigschen Deputirten in jeder Legislaturperiode geweigert, dem König und der Verfassung den Eid zu leisten. Jedesmal trat die Geschäftsordnungs-Commission des Hauses zusammen und stellte beim Plenum den Antrag, die Abgeordneten vor die Schranken des Hauses zu citiren, mit der Aufforderung zur Eidesleistung. Da die Nordschleswiger diesen Citaten nicht nachkamen, so wurden sie ihres Mandats so lange für verlustig erklärt, bis sie den Eid in vorschriftsmässiger Form abgeleistet haben würden. In der vorigen Session traten die Herren gar nicht in das Abgeordnetenhaus ein, sondern legten unmittelbar nach ihrer Wahl das Mandat nieder. Die Herren Kryger und Lassen gedenken in dieser Session ihren Platz im Abgeordnetenhause einzunehmen, in längeren Auseinandersetzungen sich über die Verhältnisse Nordschleswigs zu ergehen und betreffs des Art. V des Prager Friedens einen entsprechenden Antrag einzubringen. Nach einem Präjudiz wird ihnen indessen bei fortgesetzter Weigerung der Eidesleistung das Wort nicht verstattet werden. Das Haus ist nämlich per Acclamation der von dem damaligen Präsidenten v. Forckenbeck ausgesprochenen Ansicht beigetreten, dass die Herren nicht eher zum Wort zugelassen werden können, als bis sie ihren Eid geleistet haben. Der jetzige Präsident v. Bennigsen ist der Ansicht seines Amtsvorgängers beigetreten.