Vind, Carl Rudolph Emil BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Vind, Carl Rudolph Emil (1876-01-27)

Kammerherre Vind, Gesandt i St. Petersborg, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
St. Petersborg, 27./15. Januar 1876.

Deres Excellence.

Jeg har ikke undladt i Henhold til Deres Excellences Depesche Nr. 1 af 14. d. M. 1) at bringe den deri omhandlede Sag paa Bane, og har idag af Herr v. Giers confidentielt modtaget den Oplysning, at den keiserlige Regjerings Opmærksomhed ved en Rapport fra Baron Mohrenheim 2) var bleven henledet paa det i den tydske Presse udbredte Rygte, at den preussiske Regjering skulde have til Hensigt officielt at erklære, ei længere at føle sig bunden ved Pragerfredens Art. V. Af de betræffende Meddelelser, som den keiserlige Regjering derpaa havde modtaget fra Berlin, var der imidlertid ei fremgaaet noget Factum til Støtte for den den tydske Regjering tillagte Hensigt.

Herr v. Giers har sagt mig, at han selv ei troede, at Tydskland havde denne Hensigt, og at Kantsleren delte denne Mening. Han var forøvrigt ei istand til at forklare sig Oprindelsen til de omhandlede Artikler, der vel kunde være ballons d’essai eller have en eller anden tendentiøs Karakteer; ligesaalidt forstaaer man — og dette har Fyrst Gortchacow ogsaa tidligere yttret til mig — hvorfor egentlig den tydske Regjering holder dette Spørgsmaal aabent. Haabet om Opnaaelsen af andre Fordele hos Tydskland ved at bringe denne Sag i Orden, forekom ham ei begrundet, da Tydsklands Forpligtelse jo var ligefrem fastsat ved Art. V, ligesom Danmarks Ret alene havde sin Grund deri. Ruslands Forhold til Tydskland (og vel navnlig de nuværende politiske Forhold) gjorde, at den russiske Regjering ei vilde kunne ansee det for rigtigt at berøre denne Sag i Berlin. Man er desuden endnu bestandigt her af den Mening, at saalænge det nuværende Regimente bestaaer i Berlin, vil der Intet være at opnaae i denne s. 469Sag, der synes at være en idée fixe hos den regjerende Keiser. Men dermed er jo rigtignok ikke sagt, at et Thronskifte i Berlin vil forandre de derværende Dispositioner, eller at det vil falde en ny Keiser lettere at overvinde de Betænkeligheder, som den nuværende finder for Udførelsen af Art. V.

Jeg tillader mig at anføre disse sidste Bemærkninger af Herr v. Giers for at constatere, at det keiserlige Cabinet ei har forandret Anskuelse i denne Sag.

Med Hensyn til det nærmest foreliggende Spørgsmaal, da har, som sagt, det keiserlige Cabinet Intet bragt i Erfaring, der tyder paa, at den tydske Regjering har den omtalte Hensigt

E. Vind.

Depeche Nr. 4, modtaget 2. Februar 1876.