Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: George Joachim Quaade (1877-02-07)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 7. Februar 1877.

Kjære Vedel,

Vedlagte Artikel 2) af »Nordd. Allg. Zeit.« vil naturligviis ikke være undgaaet Deres Opmærksomhed; og det kan vel s. 507 hellerikke feile at man i Paris vil være bleven opmærksom derpaa. Men der er een Side ved Sagen som man maaskee hverken i Paris eller i Kbhvn. seer saa tydeligt som jeg her, og jeg finder det derfor ikke overflødigt at knytte nogle Bemærkninger dertil.

Da det aabenbart aldrig har været Hr. Daniels Mening at begrunde Qualificationen »Anhängsel Deutschlands« saaledes som her er skeet, er det jo et meget daarligt Tilbagetog Artiklen gjør, og det vilde da være rimeligt, at man i Paris, og maaskee ogsaa i Kbhvn., nærmest saae Sagen fra denne Side. 1) Det kunde derfor let skee, at man, da den Feil Artiklen begaaer ved at sætte Slesvig i Klasse med Holsten for Danmarks, og med Luxemborg for Hollands Vedkommende, har mindre at betyde fra det Standpunkt betragtet, hvorpaa Forfatteren stiller sig, ikke tog særdeles Hensyn til denne Feil, og at man saaledes, idet man berigtigede den, indskrænkede sig til en simpel Paastand om at Slesvig aldrig havde hørt til Tydskland. Men skjøndt dette vilde være fuldkommen nok for alle ikke-Tydske, forholder det sig anderledes naar man taler til Tydske. Her vil en simpel Paastand, eller en simpel Afviisning af hvad der er fremført fra tydsk Side, ikke være tilstrækkelig. Paastanden maa være begrundet ved positive Data, som Vedkommende kunde tage og føle paa, saasom f. Ex. Preussens Erklæring i Forbundsforsamlingen i Forbindelse med Forbundsbeslutningen af 27de Nov. 1823. 2)

Efter min Erfaring er nemlig den store Masse af Befolkningen i Tydskland opvoxet og oplært i den faste Tro at Slesvig altid har været et tydsk Land, og det erkjendes derfor ikke af den tydske Befolkning i Almindelighed, at der er gjort os nogen virkelig Uret ved at Slesvig er bleven skilt s. 508 fra Danmark. Heraf følger atter, at medens Mange i Tydskland sætte Priis paa et godt Forhold til Danmark og ikke ere uvillige til at give Noget herfor, kunne de dog ikke indsee det Billige og Retfærdige ved en Transaction i denne Retning, naar en saadan Transaction maatte medføre Afstaaelse af tydske Personer til Danmark. Thi de ere bona fide uvidende om at disse Personer ikke vilde blive afstaaede, men kun gjenafstaaede.

Jeg veed vel at det jeg her har bemærket ikke ligefrem har videre at bestille med den omhandlede Artikel eller med de eventuelle Gjensvar derpaa, men De vil let forstaae den Tanke som har været ledende hos mig.

Nu er da Confusionen i den orientalske Politik bleven værre end nogensinde.

G Quaade

P. Vedels Privatpapirer.