Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Andersen Krüger FRA: Johan Nicolai Madvig (1877-04-13)

Professor J. N. Madvig til H. A. Kruger.
Kjøbenhavn, 13. April 1877.

Høistærede kjære Hr. Kryger!

De vil udentvivl blive forundret over at faae et Brev fra mig til Berlin, og De vil maaske blive det endnu mere over dette Brevs Indhold. Men jeg stoler paa, at De har saamegen Godhed for mig, og er saa overbevist om min Iver for vort fælleds Hjerteanliggende, den nordslesvigske Sag, at De velvilligt vil optage mine Ord og skjænke dem den Overveielse, som de kunne fortjene. Medens vi Alle herhjemme beundre den Udholdenhed og Kraft, hvormed De uophørligt kjæmper, og tillige den Kløgt, hvormed De har faaet de polske og elsasklothringske Rigsdagsmedlemmer til denne Gang at gjøre fælleds Sag med Dem, vare vi dog ikke ganske uden Bekymring for, at navnlig Elsassernes Tilslutning ogsaa kunde have noget Betænkeligt ved sig, og overføre paa den slesvigske Sag en Stemning, som ellers ikke vilde vendes imod den i og for sig. Ved Elsas ere Tydskerne stolte af en Erobring fra en stor og mægtig Nabo, de tro at have med Rette tilbagetaget, hvad der unegteligt, for omtrent to hundrede Aar siden eller noget mere virkelig hørte til Tydskland, og de paaberaabe sig for Elsasses (ikke for Lothringens) Vedkommende ikke aldeles uden Grund, at Almuen paa Landet endnu for en stor Deel taler Tydsk, alt Noget, der ikke gjælder ved Slesvig eller rettere ved Slesvig gjælder mod Tydskland. Men vi miskjende ikke, at alligevel mange Grunde talte for at søge Elsassernes Hjælp, naar den slesvigske Sag ellers ikke kunde komme frem. Men hvad der er skeet i disse Dage vækker hos mig og vore Meningsfæller saare stor Bekymring fra en anden Side. Bismarck, vor værste Fjende, om ikke af virkeligt Had, saa dog fordi han engang havde optaget Afviisningen af alle vore Ønsker i sit System og Program, er jo foreløbigen og maaske, ja sandsynligviis for bestandigt traadt tilbage, og traadt tilbage i et Øieblik, s. 524 i hvilket maaske ogsaa andre Forhold, navnlig til Rusland, kunde bevirke nogen Forandring i Stemningen paa høieste Steder i Berlin. Keiseren og den Udenrigsminister, der nu træder i Forgrunden, Bülow, ere ikke bundne ved Bismarcks Politik med Hensyn til Slesvig; det er dem muligt at vise Høimodighed, naar Omstændighederne raade dertil; men de ville ikke lade sig forcere, især ikke naar Polakkerne og Elsasserne ere med; ligeoverfor dem er Keiseren vistnok aldeles ubøielig, og ved Elsasserne særlig irritabel, i Stoltheden over sin Seier og sit Keiserdømme. Reises Debatten om Slesvig og Artikel V i dette Øieblik kan man frygte for at Udenrigsministeren med Keiseren bagved løber sig langt stærkere fast i Modsigelse og Afviisning, end begge maaske af sig selv ere tilbøielige til. Det synes i det Ringeste at være i høi Grad ønskeligt under den, ved Bismarcks Fjernelse, i saa høi Grad forandrede Situation at see Tiden lidt an, og prøve, om der ikke nu kan virkes ad lempeligere Veie og sættes andre Paavirkninger i Bevægelse. Jeg kan derfor ikke skjule, at der baade hos mig og hos dem, der her i Kjøbenhavn have meest Hjerte og som jeg troer, ogsaa Blik for den slesvigske Sag næres det Ønske, at denne ikke i den nærmeste Tid maa komme alvorligt frem i den tydske Rigsdag; vi frygte, at en Afgjørelse nu kunde forstyrre rimelige Udsigter som maaske kunne aabne sig. Vi — (thi jeg taler i Fleres Navn) — bede Dem ret hjerteligt at overveie dette og hvis De finder nogen Grund i vor Betragtning, da at lade Sagen for det Første glide noget hen og hvile hvortil jo vistnok Rigsdagens Præsident ikke ugjerne rækker Haanden. Hvis Bille ikke allerede var reist herfra til Rom til sin Familie, er jeg temmelig vis paa, at han havde skrevet Dem til herom; nu har jeg tilladt mig at gjøre det og beder Dem endnu engang tilgive mig en Paatrængenhed som alene har sin Grund i min Overbeviisning og dybe Interesse. Gud give at hvad De gjør, maa blive til Held og Lykke for Slesvig og s. 525 os Alle! Gid Deres Helbred maa staa Dem bi under Deres vanskelige og besværlige Stilling.

J. N. Madvig

H. A. Krügers Privatpapirer. R. A.