Danmarks Breve

BREV TIL: Lars Rasmussen FRA: Jens Rasmussen (1848-04-21)

Slesvigden 21de April 1848.

Kjæreste Broder Lars!

Naade være med Dig, og Fred fra Gud vor Fader, og den Herre Jesum Christum, saa Du kunde blive stærk efter det indvortes Menneffe. Det give Herren ved den Hclligaand, Amen. Jeg takker Dig atter, kjære Lars, for Dit Beføg i Odense, thi intet Beføg har endnu glædet mig mere som jeg kan erindre, skjondt jeg ikke seer af hvad Grund. Dog derfor er jeg Dig Tak skyldig, og jeg ønfler inderlig, at Du maatte blive hjemme hos vores Forældre paa deres Ålderdomsdage; men Herren indseer og hvorledes det skal blive, men saa meget seer jeg nok Kjære! bliver Freden ikke Puttet inden ret længe, bliver Du ikke s. 5 frie; thi vi have Nogle, som ere reiste til Nyborg for at lære de Indkaldte, som I sagtens har hørt. Og ester Sigende skal de as Din Alder med naar 2 Sæt er lært, og de tager Alle, baade smaae og store, naar de have Alderen. Derfor syncs jeg ikke, kjære Lars, jeg vil tie dermed, for er det muligt Du kan blive hjemme, var detalligevel ikke til nogen Skade, at Du belavede Dig derpaa. Jeg syncs derfor at Du skal bestille Dig et Par Skoe, som nøiagtig passer Foddernc, ikke gaae for langt op paa Vristen, med en før Bund, og da bruge dem samt Dine andre Stovler hver Gang Du tager ud, thi her ere Mange, som ere blevne ganske aflægs, sordi deres Fødder ere trykkede af Fodtøiet, endnu ere mine heel friste. Det er idag Langfredag, og i alle Trøngsler er jeg dog glad at jeg haver Frihed til at strive; thi det er sjølden jeg haver saamegen Leilighed. I Onsdags vare vi atter ude for at tage mod Tydsterne, og vi vidste ikke andet end Slaget skulde staae den Dag, men vi ventede paa dem til Middag, og det begyndte langt fra os at fyre paa dem med Ka-noner, men det var kuns paa nogle faa Dragoner, og de traf Een; og da dette stete tog de Alle Flugten, og de Flefte vendte tilbage igjen samme Dag. Nu have vi været frie i to Dage; men venter paa at rykke frem, dog imedens vi er her beder jeg, hvis vi kan taale at blive fri, at dog Herren vil staane os for faa mange Mennesters Dod. I kjære Venner og Brødre, ere I frie for at tage Sværd i Haand, for søvnlose Nætter, og for at blive overfalden af Fjenden; o da sov ikke for haardt, men træng iud til Herren med ret hjertelige Bønner, at s. 6 Han ikke vil sec til de mange Synder vi have begaaet, men lade Naade gaae for Net, saa vil vi kjæmpe til det sidste for vor elskte Fødeland. Hils dog Pastor Agerbek mange Gange og bed ham ikke ar glemme os. Pastor Boisen har ladet en Tale trykke. som er bleven sendt her til Armeen, men jeg er ikke videre glad ved den, hils min Søster Anne, at jeg ikke har lidt noget endnu siden jeg reiste fra Eder. Karen og Maren være takket for deres sidste Følgs. Jeg venter ikke I kan lade os gaae ene de lange Sletter og sukke for vort kjerre Land, men beder Alle for og med os, at Herren vil skaane vort Land for den trucnde Plage; thi skal dette vare længe ved, vil det føles med stn tunge Vægt ogsaa til Fycn, da de i Jylland og Holften have gjort bvad de kunne. Kjære Broder, jeg venter dog at Mette haver bekommet mit sidste Brev, thi Hun haver vist biet derefter med Længsel, ligesom jeg og selv haver ventet Brev fra hende til Svar paa det, som jeg skrev, hils hende paa det kjærligste fra mig, at jeg har verret ved god Helbred siden jeg reiste bort, men den kjære Knud Kjærbye har været syg nogle Dage og er vist kjørt til Flensborg, thi jeg har ikke hørt fra ham siden, Herren styrke ham med sin Naade. Jeg forundres ved at tænke paa alt det, der bliver opført til Armeen fra alle Sider, fra Bønderne i Sjælland er kommen en stor Mængde Heste med mere, og Mange ere komne hertil, der give sig frivillig i Tjeneften som Menige, hils nu alle christelige Venner paa Eders Egn, ogsaa dem i Nybølle, jeg crindrede nok at det var i Lover- dags jeg skulde have holdt Bryllup. Jeg er ikke rigtig s. 7 glad ved, jeg ikke har Leilighed at strive til Mette denne Gang, men Hun undstylder mig vel, da jeg not stal strive naar her bliver Leilighed, om jeg stal leve. Forældre og Sødstende og Du kjære Lars, værc hilset fra Eders hengivne Søn og Broder

I. Rasmussen.